Break med havudsigt

I formiddags havde jeg sammen med en veninde et lille hverdags-break med havudsigt. Det var helt vildt godt og en god investering i både venskabet og hver vores overskud.

Jeg er ikke meget for at indrømme det højt. Egentlig kan det være ganske udfordrende at acceptere i mine indre dialoger.

Men fakta er, at jeg ikke har meget overskud i denne tid. Det skyldes mit helbred. Jeg ved heldigvis hvad der er galt. Det er ikke alvorligt, der kan gøres noget, og lægerne gør det bedste de kan.

Så alt blir godt.

Efterhånden kunne det være rart at vide hvornår 😉 det er der selvfølgelig ikke nogen læger, som kan sige noget om. Så jeg lærer rigtig meget om tålmodighed og lærer nye vinkler af ro.

For selv om jeg igennem min personlige udvikling har udforsket ro på mange måder, er denne vinkel ny. Nu kræver min fysiske krop ro og ikke mindst søvn. Tidligere har det været et overbelastet hoved og sind, som har krævet jeg skabte ro.

Dagligt hvile break

Et lille break er ret nødvendigt, i løbet af dagen. Kommer jeg til at lukke øjnene lidt for længe. Så bliver det et sovende break. Det ligner ikke mig, specielt også fordi jeg faktisk går ret tidligt i seng, også selvom jeg får et sovende break i løbet af dagen.

Gaven i udfordringerne

Jeg indrømmer blankt, at jeg har lært og lærer meget om mig selv i disse tider, og den læring har ikke udsigt til at stoppe lige foreløbig. Der er tider hvor jeg virkelig kan se gaven i dét jeg lærer netop nu, men der er også de tider jeg må kapitulere og tudbrøle – eller bare brøle og stampe, over hvor fastlåst jeg føler.

Netop nu, hvor corona restriktionernes klør slipper sit tag mere og mere i verden, og jeg har allermest lyst til at kaste mig ud i det frie fald. Så bremses jeg af den fysiske begrænsing, som helbredet giver.

Det betyder, at jeg har enormt mange sygedage fra arbejdet, men det betyder også, at jeg ikke er den Rikke, jeg har søgt så længe efter. Og det er sorgfuldt. Meget.

Men jeg arbejder hver dag, med at finde en god balance i den energi klump jeg har til rådighed, den enkelte dag, og at bruge “klumpen” fornuftig.

Forkælet og flov

Når jeg endnu en gang har lagt mig med udmattelsens feber og jeg vågner og er skiftevis sorgfuld og vred, over jeg igen er lagt ned, selvom jeg passer virkelig godt på mig selv. Kan jeg godt føle mig både flov og forkælet.

Rundt omkring mig dør mennesker, børn, mødre, fædre, brødre, søstre uden deres liv rigtig er kommet i gang, uden de har fået et første kys, fundet kærlighed….. også er jeg fortvivlet og grådkvalt over min egen elendighed!

Jeg har gjort op med mig selv, at det er okay. Jeg må gerne være fortvivlet, vred, sorgfuld og alt det andet jeg føler i denne tid. For det hænger også sammen med den kæmpe store taknemmelighed, som lige så ofte fylder min krop med lykkebrus.

For jeg er virkelig et godt sted i mit liv. Og jeg ville ønske jeg havde overskud til at gøre alt det jeg gerne vil, og se de mennesker jeg savner at være sammen med. Men jeg ved, at der kommer en tid hvor jeg kommer til at gøre det jeg gerne vil og se de mennesker jeg savner. Det er alt sammen værd at vente på.

Lige nu handler det om, at tage tingene som de kommer. Det prøver jeg at gøre hver dag. I dag blev det så til det lille break med en veninde, jeg ikke har set i over 1 år.

Jeg føler mig heldig.

Resten af dagen vil jeg tilbringe i haven, med at plante nogle krukker til og bare nyde. Ind længe kommer børnene også hjem og fylder huset med deres oplevelser fra skoledagen. Det vil jeg nyde og suge til mig, og være glad for, at jeg er hjemme hos dem i eftermiddag.

Og ikke skal andet end at være.

Rigtig god eftermiddag til DIG.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.