web analytics

Det der december halløj

juletræ 2016 med børnenes hjemmelavede kræmmerhuse

Grubleri over juledeadlines, overspringshandlinger og logik der absolut ikke giver mening. Alligevel er det år efter år det samme mønster jeg har.

Kender du godt den velforberedte type? 

Hende eller ham, der er målrettet, og ved præcis, hvem der skal have hvad i julegave.

Har en snorlige plan for juletraditionerne, og allerede i oktober begynder at samle ind til julens dekorationer…

Sådan en type er jeg ikke.

December deadlines 

Jeg indrømmer blankt, at jeg i særdeleshed kan finde på at lave overspringshandlinger. Selv når det er “pligter” jeg godt kan lide, som at købe julegaver, lave adventsdekoration og lignende.

I mit hoved er det åbenbart mest logisk, at beskæftige sig med ting i  kronologisk-deadline-rækkefølge. 

Som du ved, er deadline på julegaver den 24. december og deadline på adventsdekorationen er i år den 2. december. 

Så jeg har god tid.

Derfor er det også helt logisk for mig, at skrible dette indlæg, selvom jeg jo i virkeligheden bare kunne have lavet adventsdekorationen.

Men dette indlæg skal jo udgives i dag – og der er mange dage til den 2. december.

Fornemmer du hvor det her bærer hen?

Stolt juletradition

Så igen i år, holder jeg, med stor sandsynlighed, den stolte juletradition i hævd, med at sætte adventsdekorationen på bordet i selvsamme sekund, som den skal tændes 😉 

Deadline ER overholdt.

Hvilken december juletype er du mon?

Kærligst, Rikke

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.