december klassiker og forvirrede børn

julefred

I går var vi til julefrokost, en rigtig hyggelig en af slagsen. Selvfølgelig med en masser lækker mad.

Det var lige som det skulle være. For meget mad, snaps i tilpas mængde, god rødvin og hyggeligt selskab. Total dansk december klassiker.

Egentlig burde det jo være en god dag, her dagen derpå. Det er det ikke helt.

Med børn i alderen 2-17 år, spænder vi vidt fra 2 års kriser til ungdomskriser. I går og faktisk også i dag blev vi ramt af noget jeg ikke helt ved hvad er…

Drengene på 7 og 9 kan selvsagt tage nogle vældige kampe, hvor de prøver muskler med hinanden, både fysisk og mentalt.

Egentlig er jeg indforstået med, at det er en del af det at være brødre med 2 års mellemrum.

I foråret henvendte jeg mig til en familie terapeut med henblik på, at kunne tackle drengene lidt bedre. Fordi jeg var træt af at høre mig selv råbe og følte, at vi lagde alt for mange kræfter i det negative i stedet for, at se på det positive.

Samtalen hjalp rigtig meget. Vi blev bevidste om nogle reaktionsmønstre, og kunne dermed ændre dem for at opnå en mere positiv adfærd. Det virkede forbavsende effektivt og hurtigt.

Her i december er det som om, det har kogt lidt over, og vi er kommet tilbage til de halv dårlige og meget irriterende mønstre.

Men hvorfor egentlig?

Må indrømme jeg først blev opmærksom på det i går, jeg kunne se frustrationen i Michaels øjne og høre det på min egen stemme.

Men hvor hopper kæden af.

Det har jeg virkelig tænkt over hele dagen, og drøftet med Michael undervejs.

Noget af “skylden” falder på december og os som forældre. Vi vil gøre december så god og rummelig som muligt. “Der skal” nås en masse ting, for traditioner siger jo, at vi skal jule på den måde, som vi plejer at gøre.  Det kan hurtigt blive et forventningspres. Oven i hatten bliver voksen pligterne jo absolut ikke mindre i december.

Så specielt i sidste uge, fløj jeg altså forvildet rundt som en anden høne der basker rundt uden hoved.

Det er da en virkelig oplagt december klassiker og helt ærligt, kan jeg godt forstå vi ender ud med forvirrede børn der har brug for at skeje lidt ud.

De fulgte jo bare mit eksempel!

Desværre bliver næste uge også travl, men som den voksne, må jeg tage ansvaret på mine skuldre og lade være med at flyve rundt uden hoved.

Så det starter jeg med nu 🙂  og det skruer forhåbentligt lidt op for julefreden i vores hjem.

 

 

 

 

 

6 Replies to “december klassiker og forvirrede børn”

  1. Jeg kender følelsen, der smitter af på børnene. Derfor har vi i år lagt meget låg på tingene. Ingen gaver de søndage (advent), hvor ungerne ikke er her. Ingen småkagebagning (endnu – og måske slet ikke). Fast madplan og deltagelse i de almindelige sportsaktiviteter. Jeg synes det har hjulpet lidt på stressen. Håber I får styr på det hele og der falder lidt ro over land. Kh. Birgitte

    1. Hvor er det dejligt at høre, at du også kan genkende det. Uroen der smitter af fra de voksne til børnene.
      Det lyder som en rigtig god idé at fastholde hverdagen i december, og så tage de ekstra juleting som de passer ind, eller undlade dem – tommel op til dig Birgitte 🙂
      Kh Rikke

  2. Monkey see, monkey do, plejer vi at sige herhjemme. Jeg er helt sikker på, at der falder ro på tropperne igen, når julefreden sænker sig – sådan som du også selv skriver. Men de der kriser med ungerne, puha, de trækker tænder ud… Håber I snart kan trække vejret lidt igen ?

    1. Hvor er den god skøreliv – selvom den er sjov, så er der bestemt både alvor og sandhed i den talemåde.
      Tak for dit bidrag.
      Kh Rikke

  3. Fedt at I har søgt gode råd udefra. Det kan være godt bare at høre tingene fra en anden. Mine unger er også i et højere gear end normalt – tror det har været helt fint at vi har haft en weekend uden det store på programmet;). Kh D

    1. Nemlig Dorte, andre neutrale og faglige øjne kan virkelig bringe nogle AHA oplevelser ind og medføre at en negativ spiral ret nemt ændres. Det er virkelig godt, og jeg kan kun anbefale det til andre.
      Åh ja, sådan en rolig weekend med småkagebagning, spil og tøffetid gør altså underværker. Det napper vi den kommende weekend.
      Kh Rikke

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.