når man er den eneste voksne tilstede

I nat har jeg rigtig fornøjet mig!

Var ærlig talt dødtræt, da vi gik i seng, så var egentlig klar til at sove. Men om aftenen udvider jeg min tekniske viden omkring blogging og diverse emner, som jeg gerne vil have på min blog. Det er et helt fantastisk tidspunkt at gøre det, for der er HELT ro, det plejer der ihvertfald at være…

Ved 23 tiden begyndte tøsepigen, at møfle rundt og hoste som en gammel mand, der mindst har røget i de sidste 50  år. I mens jeg forsøgte at få ro på hende, faldt min mand i søvn, tøsepigen kiggede undrende på ham – og det forstår man, med de høje snork han præsterede 😉

Omkring midnat begynder Jeppe at klage i søvne, han havde ondt i ørerne. Var inde ved ham 3 gange før han var vågen. Konstaterede, at jeg vist måtte sende manden i gæstesengen. Får ham vækket og henter samtidig Jeppe’s dyne og pude. Manden har taget sin dyne og pude under armen og er på vej til gæsteværelset. Jeppe og jeg følger med, for vi skal have gang i noget flydende panodil. Må dog hjælpe manden, som er gået helt i stå, står bare der og ser på gæstesengen, som er fuld af en LEGO leg drengene har haft gang i, stadig med dyne og pude under armen. Kunne godt fornemme, at jeg var den eneste voksne der var tilstede, så begyndte at fjerne LEGO fra sengen, Jeppe græder, men manden står bare der, stadig med dynen og puden under armen. Han manglede nærmest bare en bamse og sutteklud, for at være Michael 3 år 😀 det var herremorsomt, havde det ikke været fordi Jeppe var noget så ulykkelig og tøsepigen brølede i soveværelset, ja så havde jeg ud brudt et højt grin. Efter nogle minutter, er det som om min sovende mand fanger, at det vil gå lidt hurtigere med at få LEGO legen væk, hvis 4 hænder er i gang. Så dynen og puden bliver lagt, og han går langsomt i gang. Jeppe græder stadig og tøsepigen råber efterhånden noget højt, min kære mand opfatter intet, sanser bare med at få samlet LEGO op og få det lagt væk, at dømme ud fra hans ansigtstræk, krævede det meget koncentration 😀

Vi bliver færdige med vores LEGO mission, manden bliver puttet og jeg kan begive mig ud i køkkenet, få ro på Jeppe og givet ham panodil, det går lynhurtigt, nu manden er puttet. Så er der kun tøsepigen tilbage, som i den grad har fået hidset sig selv op. Da jeg er ved at have styr på hende råber Malthe “Mor, hvad er klokken”jeg svarer tilbage “Den er lidt over 1 om natten og du skal skynde dig at sove” “jamen mor, hvorfor larmer i alle sammen sådan, hvis det er nat?” 😀 “ja, det ville jeg faktisk også gerne vide Malthe”

Endelig da klokken var over 3, kunne den meget trætte voksne mor falde i søvn. MEGET TRÆT

Til min mands forsvar skal det siges, at han er en dejlig og betænksom mand, men at børnenes natteroderi aldrig har været en af hans spids kompetencer, og det står han helt ved. Men derfor kan man jo godt grine af ham, når han står der helt uskyldigt som et barn med dyne og pude under armen.

Faktisk, så vågnede jeg først lidt over kl. 8, manden havde taget tøsepigen med til Skærbæk, hvor Malthe går i skole.

I dag har Jeppe så været hjemme, meget skidt. Men kun til det øjeblik, det gik op for ham, at det er i morgen han skal til fødselsdag ved en legekammerat fra børnehaven. Så nægtede han, at være syg, til trods for høj feber og øjne der hang tættere på hagen end panden. Han glæder sig for vildt til den fødselsdag og har talt ned hver morgen, den sidste uge hvor mange gange han nu skulle sove inden fødselsdagen.

Jeg håber virkelig han vågner og er frisk i morgen 🙂