web analytics

Det er den samme fest med dig, hver gang.

Overskriften leder dig sikkert hen til fest med kære venner, god musik og liflige drikke. Det er faktisk fuldstændig misvisende, for dette indlæg handler om alt andet end fest. Det handler om selvindsigt og selvudvikling.

Starten på den såkaldte fest

Torsdag meget tidligt på natten, vågnede jeg ved, at jeg havde virkelig ondt i mit hoved, i min nakke og ryg. Faktisk havde jeg så ondt, at jeg ikke kunne ligge ned uden det gjorde virkelig ondt.

Jeg listede op af sengen, for at tage nogle smertestillende (selvom jeg virkelig hader at tage smertestillende) det der med at liste, kommer af, at jeg havde så ondt jeg næsten ikke kunne bevæge mig.

Resten af natten foregik i en halvdøs af smerte og mareridt.

Vækkeuret ringer

Da vækkeuret ringer til normal stå op tid, må jeg nærmest rulle ud af sengen, fordi smerterne bider strengt i alle mine lemmer.

Oven i det har jeg den vildeste diarré og en meget voldsom kvalme, sådan får jeg det under kraftig smertepåvirkning. 

Med store udfordringer får jeg mit tøj på, og ignorerer Michael’s blik.

Jeg springer morgenmaden og kaffen over, tager i stedet et par piller mere og 2 bananer til tasken. Det var det eneste jeg kunne overskue, at tænke på af mad, for kvalmen.

Michael kigger fortsat noget forundret på mig og spørger, mens jeg er på vej ud af døren, om jeg helt alvorligt mener, at jeg skal på arbejde, når jeg har det sådan. 

Det mener jeg!

– og synes faktisk det er rimelig irriterende, han ser på mig, med DE øjne

Langsom morgen kørsel

Så jeg ruller af sted mod kontoret i hvad jeg vil beskrive som særdeles langsom morgen kørsel. Seriøst jeg burde havde fået en bøde, for at forhindre almindelig trafik i at køre på vejen.

Vel ankommet til arbejdet skal jeg forcere den trappe jeg plejer at bruge som puls opkvikker, ved i den grad at give den gas op ad trapperne. I torsdags var udfordringen at forcere trappen, uden at græde over smerter.

Da jeg kom til min plads, var en kollega allerede mødt, der gik ikke lang tid før hun spurgte, om jeg egentlig havde det godt.

Ikke rigtig godt, men det skal nok gå, skal bare lige sidde helt stille, så bliver det bedre. Seriøst, det var mit svar! 

Da næste kollega møder, går der ca. 10 minutter før hun har lukket min PC og har bedt om mine bil nøgler, så hun kunne køre mig hjem.

Jeg havde ikke energi til at stritte i mod, og havde så ondt jeg ikke anede hvad der stod i de mails jeg havde læst.

Så hjem kom jeg.

Fravalg af mig selv

Med andre ord var det gået op for mig, at jeg havde været lige pligtopfyldende nok, og i den grad havde sagt nej til mig selv hele morgenen, fordi jeg virkelig var alt for fokuseret på, at sige ja til arbejdet.

Da jeg kommer hjem, hjælper Michael mig af tøjet og under dynen, resten af torsdagen foregår på toilettet eller i sengen i dyb søvn. 

Var jeg klogere fredag morgen

Fredag morgen vågnede jeg uden migræne, men stadig med hovedpine og virkelig slap i hele kroppen. Jeg var godt klar over, at jeg var nødt til at sygemelde mig.

Men jeg havde SÅ dårlig samvittighed. Så meget, at min mand kiggede mig dybt og øjnene og sagde “hvorfor skal det være den fest med dig, hver gang du er syg og ikke kan passe dit arbejde”

Han forventede heldigvis ikke noget svar. For han ved det jo godt. Jeg er så pligtopfyldende, at det til tider nærmest er selvudslettende.

Heldigvis, er det efterhånden sjældent, jeg falder i det selvudslettende mønster. Fordi jeg arbejder meget målrettet på, at flytte mig væk fra den indre pleaser; væk fra hende, der har brug for at være perfekt i alt hvad hun gør. Hende der har brug for at kunne ALT og kunne rumme ALLE.

Selvpleje og selvomsorg

I dag er det søndag, og 4 dage med selv- pleje og omsorg plus en masse kærlighed fra min familie, har i den grad gjort mig godt. 

Set i bakspejlet skulle jeg have sygemeldt mig torsdag morgen, men fordi jeg ikke gjorde det, lærte jeg faktisk 2 vigtige ting.

  1. jeg fik virkelig øjnene op for, hvor meget jeg i virkeligheden har flyttet mig igennem de sidste år. Det trængte jeg til, for har faktisk virkelig været frustreret over manglende resultater. 
  2. jeg lærte, at det er så meget okay, at kapitulere og få andres hjælp. Det er jeg nemlig ikke for god til, det med at tage i mod hjælp. Uden at have hovedet på blokken, der er bestemt udvikling i netop dét. 

Så kære dig, er du også vild med selvudvikling. Er mit råd til dig, at øve dig i at se dine handlinger med selv kærlige øjne.  Dét, som ved første øjekast, virker som et totalt nederlag og et kæmpe skridt i den forkerte retning.

Kan virkelig bidrage med endnu mere selvudvikling og læring.

Der er altid noget godt at hente i vores oplevelser. Det er i hvert fald min livsfilosofi.

Kærligst Rikke

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.