En dag der startede grå sluttede med solskin

Min søde mand lod mig sov til morgen, så jeg sov helt til klokken 9, at dømme ud fra den sidste uges indlæg, hvor det ene efter det andet handler om træthed. Så var det tiltrængt. Fik også en lur på sofaen i går eftermiddag, så jeg føler mig Fit for fight i dag 🙂

Jeg stod op til grå himmel og regn, men over middag lettede det, og dermed opstod alletiders chance for, at køre i skoven. Det krævede endda ikke meget overtalelse før  drengene opgav nattøjsdagen og vi kunne køre – så kunne Michael få lidt tid alene, tøsepigen boblede nemlig i barnevogne.

Det var godt nok en dejlig tur. Der var det skønneste lys, flere lag af nedfaldne blade og de dejligste farver på de blade, der stadig hænger på træerne. Ro og fred, bortset fra lyden af Brdr. Olesen der kom ud i det blå. Jeg så endda et rådyr løbe tværs over en lille sti, det har jeg aldrig oplevet før, så jeg er tilfreds 🙂

Drengene havde en skøn tur, bortset fra Jeppe, der kan huske at det er i den skov, han leder efter julemanden med børnehaven. Så han var panikslagen for, at vi skulle støde på julemanden. For som han sagde ” Jeg har jo aldrig set hans ansigt, så jeg bliver måske bange” 😀 Frygten for julemanden glemte han nu hurtigt, da vi kom frem til skovlegepladsen 😉

Jeppe i Tangeskoven
Jeppe i Tangeskoven
Malthe i Tangeskoven
Malthe i Tangeskoven

 

Vilde bær, Tangeskoven
Vilde bær, Tangeskoven

 

Helt igennem en dejlig dag, med tid sammen med de mennesker jeg elsker allermest.

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.