web analytics
Michael Buble julecd

En engel for ørerne

Julen 2009  glemmer jeg aldrig!

Jeppe var næsten 5 måneder, men han græd og græd (det havde han nu gjort ret meget i de 5 måneder) julen var ingen undtagelse, han græd fortsat. Det startede som regel ved 23 tiden og strakte sig langt de fleste nætter til klokken var både 4 og 5. Jeg var træt – med træt på.

Denne helt specielle nat i julen står helt speciel for mig, fordi der var en koncert med Michael Buble – og han gik rent ind. Hans charmerende og lidt kække drengerøvs optræden blandet med hans intense måde at synge på, ramte mig fuldstændig. Jeg glemte helt, at klokken var langt over midnat og der ikke var længe til, at Malthe ville vågne – og at Jeppe på ingen måde havde lyst til at sove.

Siden har Michael og jeg været til 2 koncerter med ham. Specielt, den første koncert i Frankfurt, var en helt fantastisk oplevelse, og hårene på mine arme og i nakken stod konstant op 😀 Tyskerne kan altså virkelig gå til koncert og få det til at blive en kæmpe fest. Jeg har ret mange cd’er med ham, som jeg virkelig nyder og visse sange, kan stadig få de små hår på armene til at rejse sig. Forrige år, fik jeg en julecd med ham, som kan bringe julestemningen frem, på selv den mest grå og regnfulde dag.

Så min glæde var stor, da jeg ville lytte til ham for nogle uger siden. Men kassen var TOM! indrømmer blankt, at jeg ikke er skide god til, at få sat de rigtige cd’er i de tilhørende kasser – så var godt klar over, at det kunne være problemet. Derfor måtte jeg jo i gang med at lede, først i bilen (hvor jeg fandt en anden cd jeg manglede ;-)) men den med Michael Buble og julesangene var altså væk…

Jeg ledte i flere dage, og fik sat Michael (ikke Buble ;-)) på opgaven – efter kort tids søgen, fandt han den manglende cd, og min lykke var gjort 🙂 endelig julemusik der kan få englene til at synge 🙂

Så hver gang, der er en mulighed for lidt julemusik, så lytter tøsepigen og jeg til Michael Buble – og hun ser ud til, at have arvet min glæde for hr. Buble 🙂

 

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.