en mor uden sit barn

<a href=”http://www.bloglovin.com/blog/12960707/?claim=vywx4d4cgdx”>Follow my blog with Bloglovin</a>

At have et barn, som ikke bor hos en, er hæsligt. Det er ikke bare grusomt for moderhjertet, at undvære sit barn og se ham vokse op, uden man er en del af de daglige oplevelser. Som kameraters gang ind og ud af huset. Opleve frustration, glæde, nedture, forelskelse og sejre. Det ville jeg  godt nok gerne være en daglig del af.

Det er også absolut vanskeligt og tabubelagt, at fortælle andre om det. For det første roder det op i smerten hver gang, men der er også virkelig mange fordomme om det, at barnet ikke bor hos sin mor. Et tankemylder skabes, og spørgsmål som; hvad er du for en mor? Hvordan kan du nænne det? Kan din nye mand ikke lide dit barn? Er dine forældre skilt? Er du blevet svigtet som barn?

Den ene fordom efter den anden, nogen spørger direkte, andre spørger slet ikke, og de er de værste. For de skaber deres egen illusion af sandheden, men mon den har noget med virkeligheden at gøre?

Det er ikke fordi, vi har været i Statsamtet det er endt sådan. Vi har selv prøvet at løse det, men set i bakspejlet, har det ikke været det klogeste valg. Tror egentlig ikke udfaldet var blevet anderledes, men vi var måske kommet lidt anderledes frem til det.

Nu er der alt for mange usagte ord, vrede og misforstået hensyn.

Men fakta er, at jeg ser min store søn sjældent. Det er sgu svært at acceptere. Kigger jeg på min søn og ser hvilket menneske han er, så tror jeg, at han er det rigtige sted. Jeg håber, at vores valg ikke har ødelagt ham, fået ham til at tvivle på min kærlighed, for den er jo, som den skal være.

Når alt kommer til alt, smerter det vel også en fars hjerte at undvære sit barn! Så en, vil jo blive taberen, når et par splittes. Men det er vel bedre, at det er en af de voksne der bliver taber, end en af de børn som i forvejen må affinde sig, med forældrenes valg om, at splitte familien.

spindelvæv i regnvejr

 

2 Replies to “en mor uden sit barn”

  1. Stort kram! Ja, det må forventes at tabet er det samme for mor og far.
    Jeg er jo vokset op hos min far, gad vide hvad man tænkte dengang om min mor? Det er trods alt 30 år siden. I dag er begge dele helt almindeligt. Og jeg håber at det er sådan folk tænker, når de hører om børn der bor hos deres far. At det er en hel almindelig ting.

    1. Tak for din kommentar. Jeg tror det har været lidt strengt for din mor, hun er faktisk ofte i mine tanker i den sammenhæng. Det er ikke min fornemmelse, at det er helt almindeligt, og har talt med 2 andre mødre, der som jeg, ikke har barnet boende, også uden om statsforvaltningen. De bliver også mødt med skepsis, men selvfølgelig også spørgsmål og positive tilkendegivelser. Men skepsisen var grunden til dette indlæg.
      Kram Rikke

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.