En scene i en tegnefilm

Forleden føltes det som om jeg var en del af en tegnefilm.

Jeg er på vej ud af vores hoveddør, i min mands sko, fordi de lige var de nemmeste at hoppe i 😉 Da jeg kommer ud på vores trappe, er det som om, mine ben ikke kan følge med til farten og jeg begynder en flyvetur gennem luften for først at ramme vores bil med hovedet, og siden klaske ned i granitten med min ene arm nederst.

Det tager selvfølgelig ikke mange splitsekunder før det er overstået, men i mit hoved blev faldet altså nærmest en tegnefilm, hvor det hele sker i langsom gengivelse og jeg ikke rigtig ved, om jeg skal gribe efter det dybt komiske eller smerten i faldet. Derfor kommer der en halvkvalt gråd ud sammen med et endnu mere kvalt grin, da Michael kommer løbende for at se, om jeg er okay.

Jeg var okay, men forslået. 3 fingre var i den grad blevet kvast ned i granitten, sammen med den ene albue. Nå ja og hovedet som jo ramte bilen, var også ret ømt, så var der hoften som også havde fået sig et ordentlig slag. Mit lille tegnefilms stunt kostede mig resten af aftenen på sofaen med koldt på fingrene, som alligevel fik en mere og mere blå farve.

Efterhånden som aftenen gik, blev det kvalte grin også mere og mere frit. For hvor er det bare typisk mig, at lave sådan et stunt. Det er nemlig hverken første eller sidste gang 😀

4 Replies to “En scene i en tegnefilm”

  1. Undskyld, men jeg kom altså til at grine lidt. Fik bare sådan et sjovt billede på min nethinde af dit flyvende rullefald

    1. Det er du skam ikke den eneste der gjorde, Michael var helt ødelagt af grin og ser det stadig som en god kilde til et grin 😉 Kh Rikke

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.