Endelig weekend

I dag prøvede jeg noget nyt

Det kommer til at virke MEGET banalt, men for mig, var det et skridt længere væk, fra den pæne pige. I ved, hende som gør ALT hvad andre forventer og undervejs glemmer, at lytte til sig selv. Eller fortrænger den indre stemme, som til tider skriger, for at blive hørt.

Høgsholtvej i Vejle
Høgsholtvej i Vejle

Jeg havde et ærinde i Fredericia. Som altid, når jeg kører fra på motorvejen mod Fredericia, så sænker mine skuldre sig, min fod bliver en anelse lettere på speederen og mit blik søger ud over det bakkede landskab. Det sker helt automatisk og nærmest det samme sted hver gang. Utroligt, at en krop kan længes efter et landskab!

Da mit ærinde i Fredericia er overstået, er jeg bare slet ikke færdig med at nyde følelsen af skuldre i normal højde og den larmende følelse af frihed, øjnene er også langt fra færdige med, at suge landskabet ind på nethinden. Og her kommer det vilde   😀 jeg taster en adresse i Vejle…. UH det er vildt ikke ;-D håber ikke du røg ned af stolen, i ren chok over vildskaben i mit liv.

Jeg blev ledt over Vejlefjord broen, gennem skov og fantastisk landskab. Følelsen af velvære og tilpashed er til stede i hver celle af min krop, måtte faktisk slukke for musikken, for den larmede og forstyrrede roen i mit hoved.

Ikke engang det faktum, at det regnede og himlen var fuld af skyer, ødelagde min oplevelse.

Desværre kaldte virkeligheden, og jeg måtte vende snuden mod Ribe, og hente barn i børnehave og skole. Men MIN Vejle oplevelse kan ingen tage fra mig, og den føles stadig skøn.

Ingen kan heller ikke tage fra mig, at jeg tog endnu et skridt (omend det var et meget LILLE skridt) væk fra hende det pæne, irriterende dydsmønster, som glemmer sig selv, i forsøget på at tilfredsstille alle (og hallo, hvor håbløs en mission er det lige at gøre alle glade?)

Nu er det så weekend, og det har både børn og voksne her i huset set frem til.

Den blev startet med, at min elskede mand, spiste aftensmad med både hustru og børn. Det er ikke ofte det sker lige for tiden. Så vi NØD det i fulde drag.

Rigtig god weekend.

Kærligst Rikke

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.