Fejlkøb

Kender vi det ikke alle sammen, det med fejlkøb? Jeg gør i hvert fald…

Det er i særdeleshed tøj, jeg fejlkøber. Når jeg står i prøverummet, virker det som om, jeg har en vis tilbøjelighed til at tænke, at de mest urealistiske ting klæder mig. For eksempel synes jeg virkelig, at buksedragter bare er helt vildt flotte. I meget lang tid drømte jeg om, at eje en. Indtil den dag i prøverummet, jeg havde overbevist mig selv om, buksedragten sad ret okay. Med den overbevisning, trak jeg glad forhænget fra, så min mand kunne se mig. Jeg afventede spændt hans reaktion på buksedragten, som jeg MÅTTE eje. men den udeblev, i stedet fik han mig ned på jorden med et brag. Ved at sige, at buksedragter ikke lige er skabt til mig. BUM så kom jeg ned!

Der er også køb over internettet! For nogle år siden, skulle jeg bruge et fuglefoderbræt til en gave. Jeg Googlede  og Googlede indtil jeg fandt det helt rigtige i zink. spændingen var stor og forbavselsen endnu større, da jeg modtog en FLAD pakke? Jeg havde såmænd fået bestilt et papfoderbræt, som jeg selv skulle samle! Det kunne jeg naturligvis ikke aflevere som gave, så måtte købe noget helt andet. Papfoderbrættet hænger stadig i min have, længst væk, så man ikke lige ved første øjekast kan se, at det ikke er zink 😀

Jeg har en god veninde, som forleden købte en taske på nettet. Hun så virkelig frem til, at modtage den lille fine taske. En petit lille sag, som hun lige vidste hvilke sæt tøj den skulle bruges til. Så spændingen var stor – og det var tasken også, ja nærmest kuffert størrelse og på ingen måde en lille petit sag.

Hvilke fejlkøb har du lavet?

4 Replies to “Fejlkøb”

  1. Hej Rikke.

    Nøjagtig den samme søde petit sag, så den kender jeg.

    Men har prøvet en orange striksag. For det første klæder orange mig ikke og for det andet kan jeg ikke lide farven – orange.

    1. Godmorgen Marianne

      Tak for din kommentar, det er dejligt, når nogen kommenterer på det man skriver. Endnu mere dejligt, fordi det bringer andre historier om fejlkøb frem 🙂

      Rigtig god dag
      Kh Rikke

      1. Du skal nu ikke fortvivle over det med buksedragten. Er du klar over hvor besværligt det er, når man skal på toilettet???? 🙂
        Jeg købte en sidste efterår , fordi jeg var overbevist om, at jeg ikke kunne leve uden. Ekspedienten fik mig overbevist om, at jeg så knald hamrende godt ud, så selv om den ikke var helt billig, blev den selvfølgelig købt. Jeg har haft den på een eneste gang. Da jeg først skulle have den på, følte jeg mig ikke tilpas i den og utroligt bøvlet, når man som mig, ikke har selskabsblære. Men…. halskæden, (En ugle-halskæde, Rikke ;-)) jeg købte dertil, er jeg rigtig glad for :-))))))

        1. ha ha der gav du mig lige aftenens bedste grin. Jeg kan levende se det for mig, dig knibende og i den grad bøvle med buksedragten. Jeg tænkte på, om du måske vil låne Michael med på din næste indkøbstur, så kan han jo også få lidt hyggesnak med dig – det er vel nærmest en win win ? 😉
          Har du en UGLEhalsekæde – den må du have på næste gang vi ses. Jeg blev helt dårlig, sådan en har jeg aldrig set, og jeg spotter da ellers ugler på lang afstand 😉

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.