Ferie blog del 3- sommerferie 2021

Den sidste sommerferie uge, er gået med lynets hast. Ugen har været en god blanding af praktiske ting, som er blevet ordnet og ferie nydelse. Det har været så skønt.

Tur i Geografisk have og mini byen

Michael og jeg lavede en tur med Ida til Geografisk have og minibyen, sammen med Ida. Hun stor nyder, når hun har os helt for sig selv. Så er det faktisk ligegyldigt hvad vi laver 🙂 Der skal ikke herske tvivl om, at både Michael og jeg også nyder de stunder.

Jeg har længe drømt om, at komme i Geografisk have. Det var top hyggeligt at gå rundt derinde og nyde alt det grønne. Blomsterne, bier og sommerfugle der fløj rundt om hovedet på en. Med fare for at lyde som en mormor, så var Geografisk have, et sted jeg virkelig godt gad have et årskort til.

Ud over selve haven var det altså en dejlig gåtur og mit aktivitetsur kom et godt stykke over 12.000 skridt.

Netop nu hvor vi arbejder på at gøre vores have frodig, var det meget inspirerende at kigge på stauder.

Ingen af os havde før været i Kolding miniby, men min mand som elsker modelbyggeri, var fyr og flamme over hvordan de frivillige i minibyen støber alle byggematerialer i mini format. Det var også interessant og virkelig flot byggeri, med sjove deltager.

Michaels lykke var gjort, da det gik op for ham, at værkstedet også var åben for publikum.

en baggård i Kolding miniby

Mit barndomshjem

Tidligere på året, blev mit barndomshjem solgt. Jeg synes det er enormt godt, for det var blevet for stort til kun de 2, og selvom have og hus var gjort nemt at holde. Så har det været en mundfuld for dem begge. Så jeg er absolut glad og stolt af, at de har forholdt sig til den aktuelle situation, nemlig at de ikke bliver yngre.

Så jeg har det godt med, at de er flyttet i noget mindre, mens de begge lever og de begge selv kan tage beslutninger for fremtiden.

Jeg tror, det er et godt udgangspunkt, selvom jeg godt kan se, at det har været en hård og lang proces for dem. Det har selvfølgelig også gjort noget i mine søskende og jeg selv.

Under alle omstændigheder, var der brug for praktisk hjælp i sidste uge, så var afsted nogle dage. Det sidste i huset blev tømt, og der blev gjort rent, så de nye kan komme i gang med dét de skal. Nu venter der så mine forældre et lille sorteringsarbejde.

For, der er måske ikke helt plads til alle de bøger de er vant til at have plads til, køkkenudstyret skal nok også nedjusteres osv. Men det kan de gøre i ro og mag, og det tror jeg er godt at have fred til.

mit barndomshjem fra bagsiden

Restaurantbesøg og 14 års fødselsdag

Vi har også fejret at Malthe er blevet 14 år. Tænk sig! Vi fejrede ham herhjemme om formiddagen og over middag kom en kammerat som også har fødselsdag samme dag. De havde planlagt at holde fødselsdag sammen i Kolding på en pizza restaurant med klassekammerater.

Helt ærligt så synes jeg, det var svært han allerede er blevet SÅ stor, på den anden side var jeg også stolt af ham. Det er ikke altid let at være mor 😉

Hverdagen kalder

I morgen kalder hverdagen igen, omend det kun er mig, som skal ud af døren. Michael napper nemlig hans sidste ferieuge med børnene.

Det har været en dejlig ferie. Inden jeg gik på ferie trængte jeg til at komme helt ned i gear, og tage dagene lidt som de kom. Kombineret med god tid til børnene og til at få gjort noget af det jeg ikke når til hverdag. Jeg er kommet i mål med det hele.

Jeg føler mig ladet op af 3 gode ugers ferie.

Der kan altid i tilbageblikket ændres nogle ting, men i det øjeblik hvor tingene udspillede sig, var det mit bedste bud på god ferie. Derfor fortryder jeg intet, men er glad for hvert et øjeblik.

Mon ikke jeg på et andet tidspunkt får fyldt fryseren med pølsehorn, boller og andet godt til madpakker og hyggelige eftermiddage ? Det tror jeg oprigtigt, ellers må vi købe 😉

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.