Ferie uge

En blæsende vinterferie er hastigt ved at nærme sig sin afslutning.

En god vinterferie.

Inden sådan en ferie start har jeg altid nogle ideer til hvad ferien skal bruges til. Sådan var det selvfølgelig også inden denne ferie.

Michael havde ikke ferie, så det var børnene og jeg som min ferie planlægning omhandlede.

Ferie planer kontra virkelighed

Da vejret op til ferien var ret mildt, havde jeg planer om en gåtur ved stranden på Rømø. Sådan rigtig at blive blæst igennem med bølgernes skvulpen som baggrund for børnesnakken.

Den plan blev nu ikke til noget, for det blæsende og iskolde regnvejr, som flere gange har haft slud med sig i bygerne. Har ærlig talt ikke lige tiltalt mig at være ude i.

I stedet har ugen budt på en mor – drenge eftermiddag og aften. Hvor vi først var i svømmehal og derefter i biografen.

Vi så Klovn the final. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg var skeptisk inden filmen startede. Men jeg var i den grad underholdt.

Det er den bedste Klovn film der er lavet. Efter min mening.

Der har også været Ida tid, hvor vi var til en prøvetime med ridning. Hold nu op det var en kæmpe succes.

Min kæmpe heste skræk må jeg have overvundet, for min datter er fuldstændig solgt til ridning.

Ida var også en tur med Michael i Musikhuset hvor de så Onkel reje. De 2 har altid elsket at se Onkel reje sammen, og de havde haft en virkelig god oplevelse sammen.

Vi har været på biblioteket, fået ordnet fastelavnskostume og lavet lidt lækkert i køkkenet til fejring af Michael’s fødselsdag.

Da vi var på biblioteket gik jeg forbi hylden med 14 dages lån, og så en bog af Lucinda Riley, som jeg ikke havde læst. Den kom med hjem og er nu læst.

Jeg laver selvfølgelig en anmeldelse af bogen.

Vi har også været på besøg hos mormor og morfar og haft besøg af farmor.

Bedst af alt, har der været tid til langsomme morgener og rolige eftermiddage, hvor vi har tøffet rundt i vores eget individuelle tempo. Nogen af os, har endda ikke “nået” af få nattøjet af, et par af dagene.

Det har simpelthen været så rart.

Jeg har også taget en omgang feber og forkølelse mere, må indrømme at jeg tænker, at jeg efterhånden har taget min del af den pulje for i år.

En god vinterferie uge

Alt i alt ser vi tilbage på en vinterferie uge, som har været god. Blæsten og regnen den har vi nydt at kigge ud på, og det har faktisk været ganske hyggeligt at lytte til regnens slåen mod ruden – og vindens pusten i huset.

Sidste år var vi på Fiskeri- og søfartsmuseet i vinterferien. Det kan du læse om her, hvis du har lyst.

Jeg håber du har nydt ugen, uanset om det har været en ferie uge eller en arbejdsuge.

Her står det sidste af ferien på lidt ugeplanlægning i forhold til næste uge, så madplanen og vores kalender er opdateret med hvem der skal hvad hvornår.

Tak fordi du læser med. Jeg håber du bliver inspireret til at forfølge din vej i livet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.