Føler du dig langt fra de mål du har sat?

Når målet er ufremkommeligt! Ved første øjekast og andet øjekast….

Jeg tror vi alle sammen kender følelsen af utilstrækkelighed og irritation, når vi føler os langt fra et mål.

For mig personligt, kan det virkelig godt være svært at fokusere på de små sejre der er. Måske er det fordi de ikke er helt så sjove og helt så tydelige, som det endegyldige mål?

I denne tid føler jeg mig virkelig irriteret over, at jeg er langt fra et mål jeg har sat, nemlig 30 minutters motion hver dag.

Den ene undskyldning efter den anden

For at sige det rent ud, er jeg skide irriteret på mig selv, men stadig ikke nok til at jeg får det gjort.

Jeg har et hav af undskyldninger, nogle er reelle nok, andre er deciderede dumme 😀 mon ikke i kan nikke genkendende til det?

For helt ærligt, de dage jeg ikke lader mig opsluge af andre ting, og rent faktisk får gået en tur, cyklet, lavet yoga eller måske løbet en tur, så er selvfølelsen jo virkelig i den højeste ende af skalaen.

Men hvorfor er det så svært at gøre det til en daglig rutine?

Har gransket mig selv i navlen for at finde svaret, men uden held. For jeg ved hvor vigtigt det er at røre sig for kroppen og jeg ved, at det gør en kæmpe forskel for det psykiske overskud.

Desuden ved jeg også, at det har en synergi effekt på hele familien, når et medlem bevæger sig op i den højeste ende af overskuds skalaen.

Alligevel sidder jeg her og skriver i stedet for at være ude og motionere…!

Her handler det nok mest om, at se de små nuancer, for netop det at skrive er faktisk også med til at give mig et psykologisk overskud.

At skrive forbedrer ikke min kondition, men måske er det netop med til, at jeg har det psykiske overskud til en gåtur senere i dag.

Justering af målet?

Det handler om at være opmærksom på sig selv og sine egne behov. Så måske skal jeg i virkeligheden ændre målet til at være mere overskueligt, så de 30 minutters daglig bevægelse i stedet bliver hver anden dag…?

Måske handler det også rigtig meget om, bare at komme af sted, mærke hvor meget målet betyder, også gøre det.

Selvfølgelig handler det også om prioritering, måske betyder lige netop det mål om 30 min. bevægelse hver dag, bare ikke nok for mig!

Uanset hvad, tror jeg det handler rigtig meget om, at man ikke lader sig slå ud af de bump på vejen man støder på. Men hopper op på cyklen igen og nyder turen. For at sige det helt bogstaveligt.

Nyder de små opture og ikke lader sig slå ud over at målet ikke er nået hver dag.

 

Hvis du har et mål du arbejder efter at nå og gode råd til hvordan du holder motivationen oppe så del det endelig i kommentarfeltet 🙂

Kærligst Rikke ♥

 

 

 

vil du læse flere af mine indlæg

del dine tanker, jeg bliver så glad

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg

7 Tanker

  • SVAR

    God ide med hveranden dag til den motion, du har det bedst med. Cykle den dag, det er vindstille, gå den dag tanker og uro i hjernen skal renses og gennemtænkes og løbe, når frustration skal ud. Og alt dette må ikke give dårlig samvittighed, for dine børn lider ikke under, du tager en 1/2 eller en time til motion.
    Kh
    Svigermor

    • SVAR

      Ja lige præcis noget i den stil, så dagens sindsstemning bliver hjulpet på vej af motionen, det er jo intet mindre end helt perfekt. Tak kære svigermor.
      Kærligst din svigerdatter

      • SVAR

        Godt, så er det i din plan.>

        • SVAR

          Præcis 🙂
          Kærligst Rikke

  • SVAR

    Jeg har selv haft problemer med de 30 minutters motion. Jeg er nået dertil, hvor jeg prøver at motionere hver dag, men ikke gå ned over at det ikke blev nået. Andre dage er der mere end 30 minutters motion. Nogle dage er der 0 minutter. Kh. Birgitte

    • SVAR

      Nemlig, det er med at komme op på cyklen igen og holde fast i at det netop nogen gange er mere end 30 minutter, også ikke lade sig slå ud af 0 minutters dagene. Sådan Birgitte 🙂
      Kærligst Rikke

  • SVAR

    […] Opgaven var jo ikke i sig selv svær eller alt for teknisk, men det bjerg jeg havde fået opbygget i hovedet, var virkelig stort og stejlt, meget apropos dette indlæg. […]