Forårsrengøring startede med vasketøj

Forleden dag, da jeg lagde vasketøj på plads, var der helt koks i min datters skuffe. Da jeg fik startet på oprydning og sortering greb det om sig,

Selvom det startede med vasketøj.

Forårsrengøring?

Hvert forår sker der et eller andet i mig, når jeg mærker de små tegn på at foråret er på vej.

Jeg får en vanvittig trang til at rydde op, smide ud og gøre rent.

Det virker helt gak, jeg ved det godt, og specielt når jeg hele eftermiddagen har brugt dagen på at sortere hver eneste ting på tøsepigens værelse.

Der var nemlig intet forår over vejret, regnen smældede mod ruden og vinden suste mod huset.

Børneværelset

Synes egentlig der var rimelig styr på værelset, men sådan en 4-årig kan virkelig få skabt noget rod, når der bliver leget og sanset på værelset 😀

Og sådan skal det være.

Hendes glæde var nu lige så stor som min, da hun så det færdige resultat. Hun valgte nemlig at forlade mig under oprydningen.

Forårsrengøring i resten af huset

Jeg indrømmer blankt at det føles ret fedt, at have ryddet op og sorteret i ét af husets rum 😀

Så mangler resten bare lige, og det bliver nok næppe i marts måned jeg når det. Uanset hvor meget foråret trænger sig på.

Lidt gammeldags?

Har egentlig spekuleret lidt på, om ikke det er lidt gammeldags med sådan en omgang forårsrengøring…?

Jeg mindes både min mor og min mormor gjorde forårsrent i min barndom. Min mor gør det stadigt og min svigermor har også sæsoner hvor hun går oprydningsamok.

Så måske er det bare en nedarvet kvindeting, som følger slægters gang.

Gør du og din slægt mon forårsrent?

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.