Boganbefaling Forbandede yngel

Anbefaling af en roman

Har læst en bog færdig, som faktisk har været lidt streng at læse, på grund af dens rørende handling.

Forbandede yngel af Anne-Cathrine Riebnitzsky
Forbandede yngel

Så er den weekend ved at være slut. Det var en weekend, der slet ikke blev som planlagt.

Lørdag vågnede jeg med særdeles ondt i halsen,  sammen med  en virkelig ond hovedpine, så jeg var ærlig talt ikke, den sjoveste at være sammen med.

Lørdag eftermiddag bliver Ida mere og mere irriteret og da det blev sengetid, var hun bare rigtig febervarm. Hun hostede og spruttede og oveni fik hun endda dårlig mave – jo mere slap hun blev, jo mere blødte fadderens hjerte, han kunne slet ikke holde ud, at hans lille tøsepige, hang med hovedet og ikke ville smile.

I dag vågnede hun med feber og var fortsat sløv, så hende og jeg har puttet igennem i dag. Det har været skønt.

Men det har også givet mig mulighed for at læse en bog færdig, jeg har været igang med et stykke tid. Den har været lidt streng at læse, fordi den er så trist, at jeg faktisk har fået helt ondt i maven, hvis jeg har læst for meget på en gang. Romanen er dog ikke bare trist, det er også en fortælling om sammenhold mellem søskende, at overleve en svær barndom og at finde sig selv som voksen. En bog der er rørende og giver stof til eftertanke.

Her til aften, er tøsepigen stadig ikke helt godt tilpas, men heldigvis har feberen sluppet sit tag. Det er dejligt.

Imens tøsepigen og jeg plejede forkølelse og feber herhjemme. Tog manden brødrene Olesen med til Skærbæk Fritidscenter, de ville ned og se LEGO udstillingen. Det havde været meget imponerende med flotte LEGO udstillinger. Så tøsepigen og jeg skal helt sikkert med næste år.

kærligst Rikke