Ugens tanker #6 Forbrug

Forbrug, forbrug, forbrug, forbrug

Nyhederne er fulde af, at vi alle skal tage et klima ansvar. De enkelte lande, såvel som hvert enkelt menneske.

Alligevel bliver Black friday afløst af Cyper week. Inden Black Friday i det hele taget kom, blev der varmet op med Singles day.

Alt sammen dage, som skal sætte gang i vores forbrug.

Skabe et behov for flere ting i vores liv.

Er det ting vi mangler?

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at jeg faktisk ikke kender nogen som decideret mangler ting i deres tilværelse.

Måske lever jeg på den måde et isoleret liv, hvor jeg ikke møder mennesker i nød.

Hvis vi hver især lukker øjnene og tænker efter om vi reelt mangler ting i vores liv. Er mit bud, at hvis vi lukker øjnene længe nok, så handler det ikke om ting, det vi møder i os selv af længsler.

Flovt at deltage

Op til Black Friday går snakken jo, om man skal på Black friday. Jeg hørte mange sige, at det skulle de ikke, det var ikke noget for dem.

Næ, de skulle side hjemme i sofaen og shoppe. Måske endda med et glas rødvin.

Selvom jeg påstod, at så skulle de jo også være en del af Black friday, så var de uenige. For de skulle jo sidde hjemme. Havde jeg ikke hørt ordentlig efter?

Om det handlede mest om, at de ikke ville være en del af de enorme mængder af mennesker, eller om det var forbrugs jagten de tog afstand fra.

Ved jeg ikke.

Jeg dømmer ikke andre mennesker, hver især skal gøre som de finder bedst. Både min mand og jeg var i øvrigt en del af den flok, som rent faktisk var ude i butikkerne på Black Friday.

Vi havde nemlig allerede i august planlagt julegave indkøb netop på Black friday. Det går først op for os, at det er på Black friday 14 dage før, og da var det håbløst at finde en fridag i december kalenderen, til at foretage julegaveindkøb.

Jeg handlede med god samvittighed, for vi købte julegaver som vi alligevel skulle købe, og nogle steder var der faktisk gode tilbud.

Ting eller tid

Jeg har også selv mange ting, latterlige små ting, som af en eller anden grund betyder et eller andet for mig.

Når jeg laver øvelsen, med at lukke øjnene og mærke hvad jeg ønsker mere af i mit liv. Handler det aldrig om ting det jeg møder og mærker i mig selv.

Men om tid.

For mig ville tid løse mange af de uforløste behov jeg har.

Et eksempel; hvis min mand og jeg havde mere tid, ville jeg få mange flere kram af ham end jeg gør nu.

Hvilken ting kan jeg købe som dulmer behovet for kram?

Det kan ikke lade sig gøre vel.

Forbrug

Forleden læste jeg, at en eller anden politikker, som jeg ikke husker navnet på, ville forbyde de trykte reklamer.

Fedt tænkte jeg, sikke mange ressourcer der kan spares.

Men bliver det mon til noget.

For mine næste tanker handler om alt det jeg lærte på Handelsskolen og HF og Bruttonationalproduktet, samhandel og hjul, som skal holdes i gang for at holde samfundet kørende.

Igen af de steder lærte jeg om mennesker, som går ned med stress af, at holde de hjul igang. Fordi vi ikke får lukket øjnene, trukket vejret og mærket efter hvad der er betyder noget.

Jeg ved godt, at det ikke bare er så simpelt at ændre vaner og øve sig i, at mærke ind i behov. Efterhånden har jeg øvet mig i mange år, alligevel falder det mig stadig udfordrende i perioder at være tro mod mine yderste længsler og behov.

Tak fordi du læser med. Jeg håber du bliver inspireret til at forfølge din vej i livet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.