Forståelse for det vi ikke kender

Det er vigtigt for mig, at forstå mine medmennesker og lære af vores forskellige måder at leve på.

Den tilgang har jeg også til mine børns verden.

Jeg indrømmer blankt, at det kan knibe voldsomt med min forståelse for deres spilleverden. Den verden de bygger op i Fortnite og i andre spille forums.

Manglende forståelse kan føre til forbud

Min mand og jeg synes i virkeligheden, at drengene spiller FOR meget, og at de bruger for lidt tid på at bygge huler og lege røver og soldater.

Her kunne vi trække forbudskortet som forældre, og det gør vi også, når vi som forældre er spillet skakmat, og ikke har overskud til at motivere.

Allerhelst ville vi dog, at vi i samarbejde med drengene kunne lande spillet på et rimeligt niveau.

Et rimeligt niveau for os er, et sted hvor de både spiller og bygger huler. Altså et sted med en god balance i tingene.

Den balance arbejdes der dagligt på, og helt ærligt synes jeg den proces er lidt træls, for at sige det på godt jysk.

Sådan er det vel med hårdknuder i opdragelse?

Når vi trækker forbudskortet sker der det, at vi står med i hvert fald én frustreret dreng, som bliver næsten desperat i udtrykket.

Et udtryk vi ikke forstår, for herregud det er jo bare et spil – eller hvad?

Netop det spørgsmål, kan jeg ikke rigtig svare mig selv på!

Venskaber i den virkelig verden

Når jeg taler med min store søn på 19 år om det, så fortæller han om venskaber som breder sig til hele landet. Mennesker som han startede med at spille med, men som han nu mødes med i det virkelige liv.

I min egen hverdag hører jeg snak og grin fra værelserne. Til min store glæde tale på både dansk, engelsk og tysk.

Jeg er ikke sikker på, jeg forstår fællesskabet, men det at verden bliver så lille, synes jeg er enestående.

For fællesskab tror jeg, er en vejen frem for verden.

Ny forståelse skabt

Forståelsen mangler dog stadig, for jeg forstår ærlig talt ikke, hvad det er som opstår i den virtuelle verden.

I går delte en veninde en artikel på Facebook som virkelig skabte forståelse, og som endda fortalte en rørende historie om venskaber som rækker langt ud over de venskaber jeg kender.

Jeg indrømmer blankt at tårerne trillede ud af mine øjne, mens jeg læste artiklen. Naturligvis delte jeg den med min mand, som også læste den og blev rørt!

For dét gør artiklen ved en.

Men nu forstår jeg bedre og accepterer den virtuelle verden på en helt anden måde, som en aktiv del af drengenes fælleskaber.

Det ændrer nu ikke på, at jeg synes frisk luft og hulebyggeri er virkelig givtigt for både mental og fysisk sundhed 😉

Hvis du har lyst til at læse artiklen, er her et link

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.