glimt fra en dejlig weekend med fnis og sol

Hvor har det været en skøn weekend, fyldt med solskin og fnis i selskab med dejlige damer.

Lørdag var jeg nemlig sammen med BTN pigerne og selv om vores lille firkløver manglede et enkelt blad, så var snakkende gode, grinene høje og maden dejlig.

Det er faktisk meget sjovt, at vi alle har fundet et lille forum hvor vi kan sige præcis det vi tænker, uden at tænke over, hvordan tingene formuleres. Vi vil nemlig hinanden det allerbedste og bare det, at vi 4 gange om året mødes og i fred kan snakke alt muligt mellem himmel igennem. Det er virkelig helt igennem helt fantastisk 🙂

Lørdag formiddag fik jeg taget det sidste af de 12 billeder, som vi har fået taget af Tøsepigen hendes første leveår, et for hvert måned. Om 1 uges tid skal jeg hente det sidste billede ved fotografen, jeg glæder mig. I løbet af det år, har tøsepigen jo udviklet sig helt vildt. Hendes vægt er lidt over fordoblet og der er lagt over 30 cm til hendes længde. Hun bevæger sig, snakker og siger ord som lyder meget genkendelige. Hen af vejen har fotografen og hendes skabt en fin kontakt, der er billeder med store smil og andre som er mere tænksomme, en sjovt miks som hver især illustrerer den enorme udvikling der sker det første år.

Søndag har været en god blanding af tøffetid, have nusseri og en øl med naboen.

Håber din weekend har været lige så dejlig 🙂

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.