Godt Nytår

Så blev det 2015 – Rigtig godt nytår 🙂

Jeg håber i kom godt ind i det sprit nye år og er fulde af gode forhåbninger, spænding og en vis glæde over, at et helt nyt år, er klar til at blive taget i brug. Ikke, at det gør den store forskel, at det er et helt nyt år, også alligevel, man får lige som muligheden for at nulstille og starte forfra – gøre status. Sådan har jeg det i hvert fald, selv om jeg ikke har nytårsfortsætter, så er det statustid 🙂

Her var børnene vilde af spænding over, de måtte være oppe så længe de ville, alligevel gik de kolde inden klokken 22 og fik derfor ikke udløst spændingen om, hvor flot himlen er til midnat. Måske næste år 🙂

Tøsepigen oplevede midnatsfyrværkeriet, men hendes glæde over oplevelsen, var til at tage og føle på. Hun sover forhåbentlig næste år 😉

Vi fik en dejlig middag og senere besøg af naboerne, det var hyggeligt, og faktisk lige sådan jeg helst vil gå ind i et nyt år. Har aldrig helt forstået det der med nytårsaften og en kæmpe fest. Synes derimod det virker, at være sammen med mine ynglingspersoner, nyde god mad og vin – så er jeg tilfreds og yderst godt tilpas.

For os har 2014 været et fedt år, det kommer der mere om i et andet indlæg. Vi har taget hul på nogle ting, som vi arbejder på, vil udvikle sig i 2015. Både i forhold til hvilken familie vi gerne vil være. Men bestemt også en masse tanker om hvordan tiden bruges.

Er tid i øvrigt ikke det en børnefamilie taler mest om, måske skarpt efterfulgt af søvn?

Her i husstanden er tid i hvert fald en større og større faktor, som vi begge bliver mere og mere bevidste om, hvordan og med hvem skal den bruges…!

Er det en prioritering i kender?

 

 

 

 

 

2 Replies to “Godt Nytår”

    1. Hej Dorte, tak skal du have, det var en rigtig god dag og aften 🙂 og rigtig godt nytår til dig.
      KH Rikke

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.