Hvad hjertet er fuld af…

Hjertet er fuld af følelser de her dage. Det flyder faktisk over. Sorg fylder selvfølgelig en del. Men også dyb taknemmelighed og den reneste kærlighed.

hjertet

Måske er det fordi jeg bevidst har arbejdet med taknemmelighed i noget tid. Jeg ved det ikke. Men jeg husker, at da min søster fik leukæmi for snart 30 år siden. Blev jeg provokeret af, at solen stod op næste morgen. Jeg kunne ikke begribe, hvorfor den “bare” kunne fortsætte som altid.

I det hele taget, at verden udenfor fortsatte præcis som altid.

Der er het anderledes nu.

I denne tid er jeg dybt taknemmelig for, at solen netop fortsætter sin vante gang på himlen. For de smukke solopgange som vi har haft. Følelsen som vokser ud fra hjertet, mens øjnene er rettet mod morgensolen er så vidunderlig.

Og den følelse, som nærmest er en vibration, tager jeg med mig i hjertet, til de svære øjeblikke. For de er strøet med let hånd ud over dagen.

Det er kærlighed og glæde heldigvis også, med lige så let hånd.

Sorgen og frygten er en del af det

Der er øjeblikke hvor sorgen og frygten fylder det hele. Jeg forsøger virkelig at styre mine tanker bevidst, det slår fejl, med jævne mellemrum. I disse øjeblikke, er det, at jeg har fundet ud af, det er hamrende vigtigt at gribe ud efter nogen.

Selvom det næsten kræver umenneskelige kræfter.

Der er altid nogen, både venner og professionelle som er klar til at holde en hånd under mig, så jeg ikke falder, og kan fortsætte med at være der for min mand og børnene.

Det fylder mig med den dybeste taknemmelighed. Hvordan min udstrakte hånd bliver modtaget, og hvordan mennesker i vores liv, på daglig basis viser os de er her.

Lukker jeg øjnene og mærker, er følelsen helt tydelig i min krop. Den udgår fra hjertet så rent og klart som det klareste og varmeste solskin.

Den fylder mig med håb og tro på livet.

Sorgen og frygten mærker jeg også tydeligt i min krop, det sidder som en klump nederst i min mave. Specielt om natten, kræver det virkelig bevidst arbejde med tankerne, at sorg/frygt klumpen ikke skal få overtaget i min krop.

Og gøre hjertet sort.

Jeg mærker tydeligt, at taknemmeligheden bærer mig frem, men sorgen og frygten lammer mig. Ikke bare mit sind men også min krop.

Sorgen og frygten kan være god at forholde sig til, men den skal ikke styre mig. Det prøver jeg hver dag at navigere efter. Samtidig med jeg giver plads til den, for det her er alvorligt.

Derfor er det så vigtigt jeg fylder hjertet med både taknemmelighed og kærlighed.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.