Huset er solgt

Da vi var på sommerferie blev huset endelig solgt. Det var en kæmpe befrielse som faktisk var lidt svær at forstå.

Huset nåede at være til salg i 2 år og omtrent 2 måneder. Jeg skal være helt ærlig og sige, at jeg ind i mellem var ved at opgive salget. Fordi det var svært at være i.

Jeg er virkelig glad for, at vi i foråret valgte at skifte ejendomsmægler. Er overbevidst om, at det gjorde et virkelig positivt udslag for salget.

Det har været en lærerig proces at have huset til salg, og jeg er glad for den læring vi alle har fået.

Den største er uden tvivl at tro på sine drømme.

De bliver til virkelighed.

Nedpakning og afslutning

August og september har været nogle effektive måneder. Vi har pakket hver gang vi havde en mulighed for det, så efterhånden er vi på den gode side af nedpakningen.

Det føles faktisk rigtig godt, at have god tid til det. Vi tager stille og roligt afsked med det hus, som har været vores hjem i 14 år.

Jeg indrømmer blankt, at jeg bliver lidt trist over afskeden med terrasserne og alle de gode kroge i haven. Lyset i stuen på en regnvejrsdag.

Egentlig synes jeg det er en okay følelse at få, selvom jeg glæder mig helt ubeskriveligt til at lære vores nye hus og have at kende.

Spændte på fremtiden

Selvfølgelig er vi spændte på hvad fremtiden og det nye liv bringer os.

Vi har nemlig købt et nyt hus, som vi glæder os til at overtage fra den 1. oktober – det er jo altså om 2,5 uge.

Så de her dage er der rigtig mange praktiske gøremål, aftaler mm der skal falde på plads inden vi er helt klar til at rykke teltpælene op.

Vi har jo som bekendt været meget i tvivl om, hvilken egn og hvilket type hus der skulle være vores fremtidige hjem.

Der har virkelig været en meget lang proces, som har været forvirrende for både os, og de mennesker vi har inddraget i vores snakke frem og tilbage.

Den proces har været virkelig god at lande.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.