Hverdagen og årets høst af hjemmedyrkede løg

Hverdagen er i den grad i gang igen, og manden har høstet de hjemmedyrkede løg.

Hverdagen er virkelig i gang, det kræver kalenderstyring og madplaner der spiller sammen med fritidsaktiviteter og alt det andet august indeholder.

Helt ærligt, så er det dejligt at hverdagen og de vante rutiner er skudt i gang.

Jeg elsker at holde ferie og komme ned i gear.

Men hverdagen er nu også ret skøn 🙂

Madplaner er virkelig en stor hjælp

Inden sommerferien var madplanerne i vores hjem ikke eksisterende, til stor frustration for både manden og jeg.

For det tager alt for lang tid, dagligt at finde på hvad aftensmaden skal bestå af samt at foretage indkøb på daglig basis.

Vi aftalte derfor at madplanen skulle i gang igen, når sommerferien var færdig.

Opgaven er sådan fordelt, at jeg er den praktiske der koordinerer hvilke aftaler med madplanen. Desuden laver jeg indkøbssedlen.

Manden køber så ind, og hvor er jeg lettet over den opgave er hos ham 😉

Det er nu 2. uge med madplan og helt ærligt, så virker det efter hensigten. Det er virkelig en fornøjelse.

Tænker også der er et økonomisk aspekt i det, for der er jo forskel på at foretage daglige indkøb, fremfor 1 stor ugentlig med supplering af mælk, brød, grønt og frugt i løbet af ugen.

Kalender koordinering af hensyn til stress erfaringer

Som jeg skrev om længere oppe, så fungerer hverdagen langt bedre, når jeg laver kalender koordinering.

Måske er det en direkte bivirkning af min stress. Har jeg ikke helt styr på en uge, så har jeg ikke samme overskud til at møde uforudsete aktiviteter i løbet af en uge.

Og de har det jo med at opstå.

Jeg har tidligere skrevet om det, men i den sammenhæng er min bullet journal et helt genialt redskab, som jeg ikke vil undvære.

Guld notesbog og bullet journal

Faktisk har jeg netop købt en ny i guld, den står virkelig godt til min fine notesbog med guld englevinger, som jeg har købt hos Shine Like a Star.

Høst af de hjemavlede løg

Nu til noget helt andet end tidsstyring af hverdagen i en børnefamilie, selvom jeg har mange ting på hjerte om netop det emne 😉

de hjemavlede løg

 

Manden har høstet vores hjemavlede og helt økologiske løg, og hvilken dejlig høst.

Jeg elsker det simpelthen, for os giver det stor tilfredsstillelse at bruge de hjemavlede løg i madlavningen.

Rigtig god søndag
Kærligst Rikke ♥

2 Replies to “Hverdagen og årets høst af hjemmedyrkede løg”

  1. Hold da op, sikke en løghøst I har haft. Sjovt nok har jeg aldrig forsøgt mig på lige løg, måske skulle jeg huske det næste år… For første gang i år har jeg knoldselleri i mit højbed og de ser ud til at komme fint.
    Madplaner har jeg i perioder, men den sidste lange tid har jeg været god til at købe det som været på tilbud og så improvisere ud fra det og ud fra det vi har hjemme.

    1. Knoldselleri lyder også lækkert at have i nyttehaven. Her er nyttehaven mandens afdeling og han sætter altid løg. Hvis jeg skulle holde gang i højbedende tænker jeg faktisk, at jeg ville kaste nogle vilde blomsterfrø, og stor nyde dem hele sommeren.
      Det super smart at lave madplan der er koordineret med tilbud, jeg forsøger. Men lige nu handlede det om at komme i gang med madplanen og få planlagt noget mad som passer til den lidt hektiske opstartsmåned August er.
      Kærligst RIkke

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.