Hverdagsbalance

Min iværksætterdrøm der blev til virkelighed!

Formålet med Hverdagsbalance er hjælpe dig til at finde din helt egen hverdagsbalance. Uanset om det handler om hjælp til en sundhedsoptimering, vægttab eller et afbræk for at pleje din krop og sindet med en af de afslappende og beroligende behandlinger.

Grunden til at lige netop det med at finde sin helt egen hverdagsbalance er vigtig for mig, er stress. Som flere gange har pacificeret mig mere eller mindre. Det kan du læse mere om, andet sted på siden.

En stor del af mine drømme helt fra jeg var lille, har altid handlet om at blive iværksætter. Det gjorde jeg endelig noget ved i foråret 2016, hvor jeg blev certificeret kostvejleder fra Fitness Institute.

Jeg startede med at kostvejlede ved at køre rundt til mine klienter, det er bare rigtig godt både for klienten og mig, at gøre det på den måde.

Siddeløbende med kostvejleder uddannelsen blev jeg Selvkærlighedsguide ved Mette Holm. Dette er selvfølgelig både noget jeg bruger privat, men også i forhold til kostvejledning.

Men jeg havde lyst til mere, så i foråret 2017 tog jeg BodyBliss uddannelsen ved StineMaria Mollie.

En uddannelse der virkelig rykkede rigtigt meget for mig både personligt og fagligt, fordi jeg kom i kontakt med det jeg tror på, at krop og sind hænger sammen.

Pr. 1 maj 2017 startede jeg et klinik lokale i Skærbæk Fritidscenter, på grund af beliggenheden i kælderen fandt jeg ret hurtigt ud af, at det ikke var optimalt for mine klienter.

Så pr. 1 oktober 2017 fik jeg et klinik lokale i Ribe Sundhedscenter, det er enormt hyggeligt og det fungerer virkelig godt.

Samtidig med jeg åbnede et klinik lokale, fik jeg også forhandlingen af de lækre spa produkter fra Vølve. Det er produkter som tager hensyn til dig og naturen og derfor er fuld af naturlige ting, endda med præference i den nordiske natur.

Efteråret 2017 tog jeg et kursus i zonepunkter, som jeg bruger til ansigtsbehandlende massage, samt som kombination til BodyBliss behandlingen.

Hvis du har lyst til at se mere om hvad der foregår i klinikken, finder du den på:

  • Facebook ved at søge på Hverdagsbalance.
  • Instagram ved at søge på Hverdagsbalance.dk
  • Hjemmesiden/Bloggen hverdagsbalance.dk

Nu driver jeg klinikken med kostvejledning, behandlinger og selvkærlighedsforløb, der samtidig sundhedsoptimerer, ved siden af mit kontorjob på 20 timer, en kombination der passer rigtig godt til mig.

Lidt stemningsbilleder fra klinikken

            

Comments are closed.