Ja hvordan går det egentlig? Det som vi troede var skoldkopper, var næsten helt forsvundet på mave og ryg lørdag morgen. De havde dog til gengæld bredt sig mere til ben og arme. Men skoldkopper kunne vi regne ud, det ikke var (må man godt sige desværre? – det havde jo været rart at få dem overstået ;-))Men hvad var det så? Vi brugte selvfølgelig Google 😉 og kunne spore os frem til, at det måtte være 3 dages feber, som efterfulgt af høj feber giver det udslæt tøsepigen havde. At skoldkopperne over natten var blevet til udslæt efter 3 dages feber, ændrede ikke på hendes almene tilstand. Så vi putter og plejer stadig. Der kommer lidt flere smil og hun har også fået lyst til at lege lidt – endda kravle og stå. Men det er glimtvis og det går godt nok langsomt med at komme ovenpå – præcis som det var med sidste lungebetændelse, denne gang er jeg væbnet med tålmodighed 🙂
Hold op, hvor er I hårdt ramt for tiden. Rigtig god bedring. Kram D
Ja det synes jeg godt nok, tak for hilsen 🙂 Kh Rikke
Åh ja, 3-dages feber, det fik min yngste også. Han fik også noget hånd-fod-og-mund-syge, som også gav eksem… tålmodighed er bedste medicin. Håber I snart er ovre det hele. Kh. Birgitte
Hånd-fod-og-mund-syge har jeg aldrig hørt om, hvor findes der altså mange “sjove” ting man (børn) kan skrabe til sig! Åh ja tålmodighed det er virkelig en god egenskab at besidde. kh Rikke