Ja hvordan går det egentlig? Det som vi troede var skoldkopper, var næsten helt forsvundet på mave og ryg lørdag morgen. De havde dog til gengæld bredt sig mere til ben og arme. Men skoldkopper kunne vi regne ud, det ikke var (må man godt sige desværre? – det havde jo været rart at få dem overstået ;-))Men hvad var det så? Vi brugte selvfølgelig Google 😉 og kunne spore os frem til, at det måtte være 3 dages feber, som efterfulgt af høj feber giver det udslæt tøsepigen havde. At skoldkopperne over natten var blevet til udslæt efter 3 dages feber, ændrede ikke på hendes almene tilstand. Så vi putter og plejer stadig. Der kommer lidt flere smil og hun har også fået lyst til at lege lidt – endda kravle og stå. Men det er glimtvis og det går godt nok langsomt med at komme ovenpå – præcis som det var med sidste lungebetændelse, denne gang er jeg væbnet med tålmodighed 🙂