web analytics
Personlig udvikling

I efterårsstorm som hjemmegående hausfrau

De sidste 2 dage har været noget af en efterårsstorm, og det har for at være helt ærligt krævet mere end en tudekiks.

Egentlig er det her blogindlæg et af de indlæg, hvor man føler, at man bevæger sig lidt ud over den kant hvor tingene bliver meget personlige. Men tror faktisk, at det vil være meget rart, at få de sidste dage bearbejdet lidt.

Da jeg i februar sagde mit faste job op, var fremtiden meget uafklaret, men jeg havde en meget stærk intuition af, at jeg gjorde det helt rigtige. Tanken var, at jeg kunne gå hjemme og være selvforsørgende i lidt tid, indtil jeg var helt afklaret med hvad jeg ville med mit arbejdsliv. Altså en virkelig kortsigtet beslutning, men absolut en beslutning jeg stod ved. For selvom jeg elsker min familie og virkelig gerne, vil være så meget sammen med dem som muligt, så kom jeg ret hurtigt frem til, at jeg havde brug for at blive udfordret og beskæftige mig med de ting jeg brænder for ud over familien.

Derfor valgte vi, at jeg skulle tage det barsel der var gemt på drengene, det sluttede i august. Må indrømme, at det var med et vist vemod at barselstiden sluttede, men samtidig var og er jeg bare så klar til at komme videre, i det her næste kapitel.

Men altså livet som selvforsørgende har ikke været nogen dans på roser, for jeg har været bekymret. Økonomisk bekymret. For sådan en som mig, som har brug for økonomisk sikkerhed, har det virkelig været en udfordring. Meget større end ventet. Med flere søvnløse nætter med økonomiske bekymringer. Hen over sommeren har der været et antal uforudsete regninger og udgifter, som vi ikke har kunne forhindre og heller ikke udsætte, (en af glæderne ved at være hus- og bilejer) men som har været med til at mindske bankkontoen betydeligt.

I går gik det ikke længere – jeg måtte melde mig ledig, så jeg kan få dagpenge. Tårerne væltede rent ud sagt ud af øjnene på mig og jeg fik et lettere hysterisk anfald. For i bund og grund mener jeg faktisk ikke, at det er samfundets problem, at jeg måtte sige mit job op. Heller ikke selv om jeg flittigt har betalt til HK’s A-kasse i 10 år.

Det er MIT problem. Så det hysteriske anfald var en sammensmeltning af det svigt jeg følte meget voldsomt mod samfundet, min familie og mig selv.

Jeg sendte også en ansøgning som afløser ved et rengøringsfirma – absolut ikke et drømmejob, men det vil jo give penge på bordet. Penge, som der er i høj grad er brug for.

Natten til i dag var ualmindelig lang, og i ly af mørket og de andres søvn, blev der først hulket, så bandet og svovlet og hen mod de meget små timer var jeg klar til at kæmpe videre mod de drømme jeg har. Og som bare skriger højere og højere på, at blive indfriet.

Klokken lidt over 8 vågnede jeg så med hævede øjne, lidt mindre naiv og klar til at face den virkelighed som venter mig – og som jeg er nødt til at komme igennem for at tage de næste skridt.

Det er bestemt ikke en del af den drøm jeg sad med i februar, for det er jo ikke særligt glamourøst at være afløser i et rengøringsselskab og være på dagpenge. På nogen som helst måde. Men jeg søger jo andet job og derfor er jeg nu fuld af en masse gå på mod, som jeg måske ikke helt havde på samme måde, for bare 3 uger siden. Fordi jeg der brugte en masse energi på at få de lidt mere langsigtede planer på plads. De er på plads, så godt jeg kan på nuværende tidspunkt. Nu gælder det de kortsigtede planer og det er altså at tjene nogle penge i et job som hænger sammen med Michaels arbejdstider og børnene.

For at være mor går jeg ikke på kompromis med, uanset hvor mange drømme der venter på at blive indfriet. Børnene og familielivet er lige her og nu og det ønsker jeg at være nærværende i.

efterår på Rømø

 

 

 

 

9 kommentarer

  • Dorte

    Tillykke med dit midlertidige job. Jeg kan virkelig godt forstå du er ude på lidt af en rutschebanetur. Håber du lander lige som du gerne vil både i forhold til dig selv og din familie. Kh Dorte

    • admin

      Tak skal du have Dorte, dejligt med en hilsen og jeg håber virkelig også at det hele løser sig, og det der virker som en halv dyb sump lige nu, viser sig ikke at være helt så dybt.

      Kh Rikke

  • Frk. Struds

    Forstår godt dine bekymringer. Der er meget at tænke over og meget, der skal falde på plads.

    Men du tog springer! Det er da mega sejt gjort! Du fulgte mavefornemmelsen og gjorde, hvad der er bedst for jeres familie, så jeg er sikker på, at I nok skal finde en løsning på alle ”detaljerne”.

    Det lyder som en god plan at tage et job som afløser, hvor arbejdstiderne passer ind i familien. Måske, du kan bruge arbejdstiden til at tænke store planer mht. at forfølge din drøm 🙂 At lægge planer om, hvordan du kan starte noget op.

    Sender dig de bedste tanker og ønsker om held og lykke. Håber snart du kan få lidt ro på tankerne, så du kan værdsætte at du fulgte dit hjerte.

    • admin

      Kære Frk. Struds, tusind tak for din konstruktive kommentar, den faldt virkelig på rette tid og sted 🙂

      Du har en særdeles god pointe, som jeg selv har glemt de sidste dage. Men jeg tog springet, har kastet mig ud i eventyret og det her er en del af det. Som du siger, må jeg få det bedste ud af den tid, og det vil jeg gøre.

      Kh RIkke

    • admin

      Af hjertet tak Birgitte, er glad for lige at blive husket på, at jeg dog trods alt er på vej til at forfølge de drømme 🙂 og ingen havde jo lovet mig at det skulle blive nemt og smertefrit at indfri dem.

      kh Rikke

  • Marianne Kock Olesen

    hej Rikke .

    Lige kommet hjem fra Lotte og Ole . Da læste jeg din blog. Godt gået. Glæder mig til at høre, hvordan du har det efter første dag.
    Kh
    FF på taget.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.