Iagttagelser af hverdagen – suttestop!

Mine iagttagelser og erfaringer med suttestop, i nat blev jeg mindet om at lytte til min mor intuition.

Denne uge har været overtegnet i kalenderen i flere uger.

I går kørte manden til Sjælland meget tidligt og kommer først hjem i morgen først på aftenen.

Det betyder selvsagt at børnene og huset er overladt til undertegnede. Sammen med den fyldte kalender giver det nok at se til, så jeg er virkelig taknemmelig for at jeg allerede i januar, var så forudsigende at tage en omsorgsdag i dag.

I nat gik det fra at være forudsigende til at være en virkelig genistreg.  Jeg har nemlig brugt det meste af 4 timer på, at lede efter en sut, prøve at sove og trøste den virkelig utrøstelige 3-årige, der manglede sutten noget så forfærdeligt.

Sutten var væk, trods flere forsøg og kig under sengen, var den pist væk. Da vi kun har 1 tilbage (fordi et suttestop nærmer sig) var der ikke andet for, end at trøste.

Da der var gået flere timer med at græde, trøste, blunde i 10 min, græde, trøste, blunde …. ville tøsepigen i sin egen seng, og på vej til denne fandt jeg sutten.

Flere meter fra sengen.

Præcist hvordan sutten er endt dér aner jeg ikke, og jeg har ikke fantasi til at forestille mig det.

Men gensynsglæden var stor, for os begge.

Så stor at jeg er kommet til at tænke på om det virkelig er smart at sætte ind med et suttestop lige nu.

I nat var tøsepigen alt andet end klar til at undvære sutten. Jeg ved skam godt at tandlæger fraråder suttebrug og det tager jeg selvfølgelig til efterretning.

Men 1 måned efter børnehave opstart, hvor hverdagen stadig byder på rigtig mange nye ting, er et suttestop måske ikke det bedste…

Nattens oplevelser fik mig til lige at revurdere tidshorisonten på det uundgåelige suttestop.

Faktisk kom jeg til at tænke tilbage på, da jeg var førstegangsmor og ældste sønnen skulle stoppe med sutten. Jeg var jo kun lige knapt i midten af 20érne, så jeg kæmpede en kamp med at følge min egen moderintuition og alle de gode råd andre havde, som jo ikke altid harmonerede med hinanden.

Jeg søgte råd ved min mor om suttestoppet og hun svarede “jeg kender ingen der er konfirmerede med en sut i munden”

Det landede ligesom suttestoppet på et ret naturligt sted 😀

Opklarende kan jeg informere om, at ældste sønnen ikke blev konfirmeret med en sut i munden og suttestoppet gik rimeligt smertefrit (efter hvad jeg husker) desuden er der intet galt med tandstillingen.

Læringen fra dengang holder jeg fast i.

8 Replies to “Iagttagelser af hverdagen – suttestop!”

  1. Jeg ville ønske at jeg havde ventet med Majas suttestop! Så Lyt du efter dig selv og ikke alle andre.

    1. Det kan du være helt sikker på jeg gør. Det sker på rette tid og det er helt afgjort ikke lige nu.
      Kærligst Rikke

    1. Bestemt, specielt hvis man har tendens til at handle lidt for hurtigt. Det nåede jeg heldigvis ikke i dette tilfælde.
      Kærligst RIkke

    1. Det er jeg helt enig med dig i. Generalisering er simpelthen for stramt, mavefornemmelsen er som en elastik der kan strække sig lidt og sno sig på de rette tidspunkter. Tak for dit besyv.
      Kærligst Rikke

  2. Ja nogle gange må man overgive sig til mavefornemmelsen 😉 min yngste var altid meget vred på sin sut og smed med den ofte. Så han blev vænnet fra den allerede inden han blev to år. Der sagde mavefornemmelsen nemlig, at det kunne han sagtens. Og det lykkes også fint på en enkelt weekend. Kh. Birgitte

    1. Hvor er det et fint eksempel på at mavefornemmelser både kan gå over og under normal forventet tid 😉 virkelig kryptisk sætning. Det jeg prøver at skrive er, at intet er sort og hvidt man bliver nødt til at stole på sin egen fornemmelse for det rigtige.
      Fedt, at han sådan var sur på sutten, det var da en oplagt mulighed du greb.
      Kærligst Rikke

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.