Indadvendt Kristi Himmelfartsferie

Det har været en indadvendt Kristi Himmelfartsferie for vores vedkommende. De sidste uger har været meget udadvendte, og det har virkelig været fantastisk. Men vi trængte til at vende blikket indad. Det har gjort os godt og skabt balance.

Haveprojekter med rionet

Vi har en del projekter i vores have og dem kastede vi os også over torsdag. Det var så rart at gå i haven og snik snakke om projekterne og hvad der nu faldt os ind. Vi fik nu ikke afsluttet nogle af projekterne, men skåret de 2 stykker rionet.

Et af stykkerne skal bruges til at lave en afgrænsning i haven. Vi planter klatrehortensia op ad det, så det kommer til at lave en naturlig deling af haven. Et andet stykke rionet skal bruges som stativ, for den ene klatrerose jeg fik til morsdag. Jeg glæder mig helt helt vildt til, at se blomsterfloret senere på sæsonen.

De andre stykker rionet, er det tilovers blevne, fra de 2 store stykker, skal bruges til at sætte på vores plankeværk, som går rundt om 3 af grundens sider, så klematis kan klatre op af dem.

Det bliver drøngodt 🙂 og jeg glæder mig til der kommer planteliv i haven.

Tøffedag og praktisk dag

Fredag og søndag blev en blanding af tøffedag og praktisk dag. I ved sådan en dag, hvor madplanen til den kommende uge laves. Indkøb gøres, vasketøj ordnes og det andet der gør, at huset og familien fungerer.

Jeg har i ny og næ set et afsnit af serien om det Norske Kongehus Atlantic crossing og den så jeg færdig. Det er sådan en serie, som fik mig til at google faktuelle data undervejs, fordi jeg godt kan lide at kende den slags. Serien er okay god, men ikke sådan helt vildt god. Faktisk startede min mand ud med, at se serien sammen med mig, men han stod af, efter de første 2 afsnit. Hvis du har lyst til at se den, kan den streames på DRTV ganske gratis indtil den 24. oktober 2021.

Tid uden internet og skærme

At være indadvendt betyder også for os, at skærmene holder pause. Og vi med andre ord, ikke fylder os selv med tusindvis af sanseindtryk pr. minut fra avisoverskrifter og hvad vi nu ellers surfer forbi.

Hvor gøres det bedre end i naturen? Jeg kan i hvert fald ikke komme på et mere oplagt sted, hvor vejrtrækningen instinktivt og helt af sig selv finder længere ned i kroppen og skuldrene sænker sig. På både voksne og børn.

Så lørdag kørte vi ud at fiske med de 2 yngste. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke er en god fiskemakker, jeg er kun med for at nyde naturen og samværet. Så da min mand stod der med en fisk på stangen, og jeg ikke anede hvad han brug for at udstyr, fornemmede jeg hans irritation. Så da fisken var hevet på land, måtte jeg minde ham om, at jeg jo ikke var med som fiskemakker – men som selskabsmakker 😉

Til trods for, at påklædningen havde taget hensyn til denne Majs kølige temperaturer, måtte vi efter nogle timer køre hjem. For at få varmen. Der var kun sølle 9 grader, og vi mindedes alle hvor varmt det var sidste år, da vi også var på familiefisketur.

Jeg synes det er en smadder hyggelig måde at være sammen på. Så det var bestemt ikke sidste gang vi udforsker fiskesteder på vores nye egn.

Tilbageblik

Da jeg sad der på bænken, imens de resterende dele af min familie fiskede, reflekterede jeg over, hvor stor modstand jeg har haft på at være indadvendt. Mit behov for at være indadvendt har jeg under mit stress forløb, dunket mig selv i hovedet med. Gjort behovet forkert og dermed mig forkert. Fordi jeg havde fået en overbevisning om, at jeg pine død skulle være udadvendt konstant. Jeg har siden stressen accepteret, at indadvendthed er en del af vores livscyklus.

Derfor hylder jeg nu behovet for at være indadvendt. Og behovet for både at være ind- og udadvendt får lov at glide ind i sin egen rytme i min hverdag.

Hverdagen kalder

I skrivende stund her søndag eftermiddag, kalder hverdagen, og det er fint. De indadvendte dage har ladet mig godt op og jeg glæder mig til at sætte gang i en ny dejlig uge.

Det håber jeg også du gør.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.