Velkommen juni – mine intentioner

Intentioner er en stor del af mit liv. Fordi jeg mærker, at jeg bliver bedre af, at sætte intentioner. Bedre til at leve mit liv, bedre til at være mig. Jeg tror på at et bevidst liv er et lykkeligere liv. Det prøver jeg at praktisere og blive bedre til, lidt hver dag.

I Maj skrev jeg om skaberkraft og lyst. Den er blevet brugt flittigt i haven, hvor der er plantet et væld af rhododendron.

Min juni

Juni, elsker jeg 🙂

Det er min fødselsdagsmåned, så alene dét gør den jo lidt speciel. Men hver måned har jo sit. Juni er speciel fordi det er her sommeren starter. Naturen står smuk og uspoleret på en særlig fin måde. Alt springer ud og naturen er et stort flor af farver og dufte.

Jeg elsker det.

Skaberkraft og handlekraft mærker jeg stadig pulse rundt i kroppen. Blandet med trang til fordybelse i nogle få ting, af det jeg holder allermest af. Blandt andet at skrive, jeg savner også at tage mit kamera over skulderen og begive mig ud i min hjemby, som stadig er ny, og se hvad linsen fanger.

Men der er også travlt, på jobbet er der mange møder. Efter en periode med ingen møder, er det egentlig meget rart at få sat gang i et mere almindeligt arbejdsliv igen. Jeg nyder i hvert fald, at køre på arbejde og køre hjem igen, når dagens norm er præsteret.

De gode aftaler

Normalt ville jeg jo krydre min kalender med gode aftaler. Har også et enkelt veninde møde i kalenderen, og det er nok det eneste der bliver mulighed for. Det betyder nu ikke, at der ikke er veninde snak, for har en veninde som jeg snakker sammen med i telefon mindst en gang om uge. De samtaler har de sidste måneder været guld værd. Logistikken gør det lidt bøvlet at mødes, men det forhindrer os ikke i, at have en masse gode telefon snakke.

Jeg mærker stadig en forandring spire i mig, og jeg respekterer, at noget nyt er ved at spire i mig. Det tager tid, præcis som der stod på skiltet på Sct. Josef sygehus i Esbjerg, hvor jeg fødte mit første barn i oktober 1999. På skiltet stod “Det kræver ro at gro”

Det kræver vitterligt ro at gro 🙂 i kropsterapiens verden kalder jeg det en pause. Men pausen dækker over det samme, som skiltet på barselsgangen.

I virkeligheden er det vel noget af det allervigtigste jeg har lært om mig selv og det at være menneske, at pauser er uundværlige. Desværre skulle jeg op i 30’erne før jeg helt forstod hvor vigtige de var også for den indre vækst og ikke kun spædbørn.

Måske handlede det også om, at jeg kort og godt var utryg i at være i ro. Jeg blev decideret urolig.

Det gør jeg ikke mere, nu elsker jeg pauserne. Jeg er tryg ved at mærke mig selv og hvad der pulserer. Jeg ved det “bare” er følelser og de forsvinder igen.

Kære dig, jeg ønsker dig en velsignet juni med pauser, spektakel og en masse kærlighed din vej <3

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.