Jeg gjorde det – nu kropsterapeut

Så stolt og glad ser en kropsterapeut ud efter eksamen og bedømmelse

Jeg er simpelthen Totum Kropsterapeut.

Et helt års udvikling og læring udfoldede sig på skønneste vis til min eksamen i går.

Det er fuldstændig vildt, at se tilbage på uddannelsen. Jeg må dog indrømme, at jeg, ikke lige på stående fod kan beskrive, hvad det er, som har gjort den største forskel for mig.

Jeg ved blot, at den Rikke som startede på uddannelsen, er en anden Rikke end hende, som fik overrakt sit eksamens bevis i går.

Det føles godt, at være mig, på en mere fuldkommen måde end inden jeg gik i gang.

Der kommer mere op til overfalden, det kan jeg mærke. Men først når der er lidt ro på igen. For alt andet lige har det været krævende på tid og krævende på ressourcer at tage uddannelsen.

Så når der igen bliver plads til flere pauser i mit liv, så vil tingene stå tydligere frem end de gør lige nu. Hvor udmattethed, stolthed og træthed suser rundt i blodet på mig.

Kroppen er fantastisk

Jeg har aldrig været i tvivl om at kroppen og dens signaler fortæller os en masse om os selv. Men den måde kropsterapien har fået mig ned og mærke i min egen krop, det har fascineret mig dybt.

Kroppen er i den grad undervurderet i vores “hoved-handle” verden. Jeg synes det er meget tankevækkende.

Hvis jeg ser 25 år tilbage i tiden, er alt i mit liv besluttet ud fra mit hoved.

Og hvad jeg tænkte andre forventede af mig.

Hvad der skete i min krop havde ingen kobling med mig at gøre. Min egen definition på mig selv, var udelukkende forbundet med mit hoved.

Havde jeg ondt et sted, og det havde jeg meget. Blev jeg frustreret og irriteret over, at kroppen ikke gjorde som jeg ville have.

Nu er alle mine beslutninger truffet ud fra hvordan de føles i min krop.

Det er selvfølgelig en proces som jeg har øvet mig på over et årti. I starten udbad jeg mig betænkningstid, på nærmest alle beslutninger.

Fordi det var så pokkers svært at komme i synk med kroppen.

Jeg ville ønske jeg havde kendt kropsterapi på det tidspunkt hvor jeg begyndte at mærke et behov for at åbne op til min krop.

Og dog, for den dyrebare læring jeg har lært på min egen krop, er mit allerstørste aktiv som kropsterapeut.

Søndag med blå himmel

I dag har jeg nydt at vækkeuret ikke ringede kl 5.20. Jeg puttede mig under den varme dyne og trak endda nydelsen ekstra lang tid, ved at nyde min morgen kaffe i sengen.

Mens resten af min familie vågnede.

Mest af alt har jeg bare nydt, at jeg kom i mål med endnu en drøm og nu er kropsterapeut.

Lige for i dag, har jeg ikke taget særlig notits af alle de idéer som vælter rundt i mig.

Så selv iværksætteren i mig, har fået en tiltrængt pause i dag.

Nydelse har i dén grad været dagens dagsorden.

Jeg håber du har en dejlig søndag, og har nydt den dejlige blå himmel og solskinnet, som i hvert fald har været her ved Ribe.

Tak fordi du læser med. Jeg håber du bliver inspireret til at forfølge din vej i livet.

4 Replies to “Jeg gjorde det – nu kropsterapeut”

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.