Jeg har brug for hjælp

Jeg har brug for hjælp!

Den sætning skal vist lige stå selv og blinke et øjeblik. For det er godt nok ikke en sætning jeg siger særligt ofte. Jeg hader at have brug for hjælp, det er nok et helt ubeskriveligt stort behov for at være uafhængig der gør det. Men kors hvor jeg hader at spørge om hjælp, flere har sagt at jeg skal blive bedre til det. Ærligt, så kan jeg ikke rigtig se en grund til det.

Nå, det var lige en sidebemærkning. Det jeg har brug for hjælp til, er anbefaling af en bog, som kan give mig læselysten tilbage. Som det ser ud lige nu, har jeg gang i ikke mindre end 3 bøger, men lige lidt hjælper det.

Så hvis du tror du kan bryde læsestoppet med en bogtitel der går lige i læselysten – så kom endelig med din anbefaling. Jeg læser det hele, romaner, krimier, chick lit, biografier.

Håber du vil hjælpe 🙂

 

7 Replies to “Jeg har brug for hjælp”

  1. Jeg vil meget gerne hjælpe dig 🙂 Der er dog flere titler i spil! Elsebeth Egholm :Kød og blod er den bedste i Dicte serien (krimi). JoJo Moyes: Mig før dig (chick-lit). Maise Njor: Michael Laudrups tænder. Suzanne Collins: Hunger Games serien (den er bedre end filmene). Jeg har hørt meget godt om f.eks. Ken Follett serien, men ikke selv læst den. Håber du finder glæden tilbage. Kh. Birgitte

    1. Tak for de fine input, der er virkelig nogle rigtig gode forslag, som er kommet på min bogliste (man kan godt have en bogliste ;-)) den skal med mig på biblioteket inden påske. Kenn Follet er jeg pjattet med at læse, synes han skriver helt eminent. Mest af alt tak fordi du ville hjælpe – dejligt 🙂 Kh Rikke

      1. Bogliste. Ja klart det er noget man har 😉 jeg har i hvert fald også. Vores bibliotek er smart for der kan man gemme titler på ens profil på hjemmesiden. Og når man så savner lidt så kan man bestille fra listen. Kh Birgitte

        1. Er glad for du også har en bogliste 😉 det er godt nok smart med bibliotekets mulighed for at gemme titler. Det må jeg have undersøgt om jeg også har mulighed for. KH Rikke

  2. Hej Rikke.

    Jeg ved godt, hvornår læselysten kommer igen.

    Jeg har ikke rørt en bog i flere måneder, selvom min e-reader vokser med nye bøger.

    Når de ting, du tumler med, falder på plads. F.eks arbejde, sygdom på skift osv. Ikke at glemme solen og varmen. Når en almindelig hverdag begynder med , at I alle fem kommer på plads. En barselsperiode kan dræbe en for energi.

    Hvis jeg har en trist periode, spekulerer for meget og vejret er trist, gider jeg ingenting og når heller ingenting. Pludselig sker skiftet, man får travlt , så råber bogen “Læs mig”. Så er glæden til bøger der igen. Lad bøgerne ligge NU. Glo dumt på tv og de åndsvage serier, det er nok, det du gider nu. Og hvad så!!!!! Hvad ikke jeg har set af dødsyge tv – programmer. Kors, jeg kan blive hel flov.
    Børnene har det godt, så hvad så.
    Håber det hjælper lidt.
    Kh
    FF

    1. Føler mig absolut ikke drænet for energi, mere at jeg har for mange ting i hovedet, der helst skal ske sådan cirka LIGE NU. Arbejder lidt med tålmodigheden i forhold til det der med lige at trække vejret og få mærket efter hvilken vej der skal SPADSERES ud af.
      Men det fylder selvfølgelig i hovedet med alle de “hvad nu hvis” så vil give dig ret i den del. Men drænet, nej for pokker da – er sprængfuld af energi.
      Ha ha du har helt ret, der er godt nok mange åndsvage serier på TV.
      Kh Rikke

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.