Jeg ville gerne have været mere mor for min først fødte som er delebarn

Sandelig om ikke det blev den 28. oktober, før jeg fik skrevet månedens første indlæg! Oktober måned løber af med mig.

Egentlig har den ikke været så travl, at jeg ikke har haft mulighed for at skrive et indlæg.

Det har mere været et spørgsmål om, at andre ting er blevet prioriteret før, det at skrive her på bloggen.

Selvom bloggen her er mit ultimative frikvarter, så har jeg bare haft brug for at gøre noget andet. At mærke lidt ind ad og kigge lidt ind ad – og være i det jeg så og mærkede.

Sorg over mor-barn relationen til min først fødte

Oktober er måneden hvor min først fødte har fødselsdag, og netop i dag bliver han hele 18 år. Det er helt vildt at tænke på.

For at være helt ærlig er oktober måned smertefuldt hvert år, fordi vores forhold ikke er, som jeg ønsker det allermest.

Der er mildt sagt plads til forbedring i relationen mellem os – som den voksne tager jeg ansvaret for det, og det bliver jo ikke mindre smertefuldt af, at jeg føler enorm skyld og skam.

Jeg ville så gerne have muligheden for, at være den mor for ham, som jeg er for de 3 mindste kyllinger.

Måske en dag…. Forhåbentlig en dag, for jeg er fuld af håb.

Psykolog timer, selvudvikling og positivt livssyn hjælper

Selvom det er en meget sorgfuld tilstand for mig, så har alt mit selvudviklingsarbejde, de utallige timer ved psykologen og mit positive livssyn fået smerten til at være en del af mig, men ikke længere den styrende del.

Uanset hvor meget min ældste fylder i mine tanker og vores samtaler fylder i hovedet, så har jeg jo 3 andre børn, som bor under samme tag som mig, og som har brug for deres mor.

Men jeg skylder også mig selv at være til stede i glæden og i den dagligdag der er virkeligheden.

Da forholdet stoppede

Siden jeg valgte at flytte fra hans far tilbage i 2005, har min største intention altid været, at vores barn ikke blev taberen, fordi hans far og jeg ikke skulle være sammen.

Jeg har prøvet at handle uden tanke for mig selv, men med tanke på mit barn og de behov han havde.

Det har gjort ondt og gør stadig ondt.

Alligevel er der ikke mange ting jeg ville ændre, hvis jeg skulle gøre det om.

Heldigvis har jeg taget nogle gode samtaler undervejs med mit ældste barn, og jeg tror, at det giver ham en forståelse for den kærlighed og respekt jeg har for ham og hans personlighed.

Jeg håber og tror det bedste

Fremtiden kan jeg jo kun gisne om, men jeg håber virkelig på, at han finder en passende plads til mig i hans liv, når hornene er løbet af.

Indtil da, fortsætter jeg som hidtil med at være mor på sidelinjen, vejleder ham når han har brug for det, skubber og trøster når jeg får lov.

I mens jeg plejer mine egne sår over savnet, så jeg kan være tilstede både med mig og i mig selv, uanset hvor meget sorgen og fraværet fylder.

Kærligst Rikke

vil du læse flere af mine indlæg

del dine tanker, jeg bliver så glad

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg

4 Tanker

  • SVAR

    Gid min mor gjorde som dig, tog ansvaret for den skadede relation. Kun sådan kan den, måske, reddes.
    Det aller vigtigste har du gjort, og jeg håber at i genfinder hinanden.

    Alt det bedste
    /HL <3

    • SVAR

      Tak for din kommentar, den rørte mig meget, for jeg kan næsten fornemme din smerte i ordene.
      Det er så svært med relationer der af den ene eller anden årsag kokser. Jeg sender dig en masse tanker og ønsker om, at du og din mor kan nærme jer hinanden skridt for skridt.
      De kærligste tanker fra
      Rikke

  • SVAR

    Kære Rikke
    Tillykke med din søn. Jeg kender ikke til din smerte, men kender dog til afmagt og smerte i forhold til børnene pga min sygdom og kan måske derfor fornemme (en lille smule af) hvor ondt det må gøre på et elskende mor-hjerte ❤
    KRAM Lisbet

    • SVAR

      Kære Lisbet
      Dejligt du lige kiggede forbi bloggen 🙂 Jeg tror bestemt du kender smerten i det elskende mor-hjerte, din kærlighed er jo også “lukket inde” i perioder, og modtagerne er fysisk væk fra dig, mens du heler kroppen.
      Tusind tak for din hilsen.
      Kærlig hilsen Rikke