Jobsamtale uden dun, med glatte og rystende ben

Forleden var jeg til jobsamtale på en stilling jeg virkelig gerne ville have – som i V.I.R.K.E.L.I.G  G.E.R.N.E 🙂

Derfor gik jeg selvfølgelig all in på at efterlade det bedste indtryk. Så mandag aften blev diverse uønskede dun fjernet fra “overlæben”, brynene plukket, huden renset, benene blev barberet og smurt. Ikke at jeg regnede med, det ville blive nødvendigt, at vise de nybarberede ben, men satsede på at lækker helhedsfølelse, ville hive min præsentation helt op i skyerne 😀

Tøjet var allerede mandag eftermiddag blevet prøvet og hængt frem, Michael havde pudset mine sko. Alt var klar.

Vigtigst af alt, stillingsannoncen var læst, jeg havde forberedt spørgsmål og tænkt på svar til de spørgsmål man bare ved kommer.

Ankom til samtalen i god tid, så jeg kunne nå at trække vejret helt ned i maven og samle tankerne. Hovedet var virkelig klar, smilet nåede helt op i øjnene. Men benene rystede og afslørede hvor meget der stod på spil.

Samtalen var god, jeg fik super relevante spørgsmål, fik stillet mine, dialogen om jobbet og de gensidige forventninger bekræftede min gode mavefornemmelse.

Desværre fik jeg ikke jobbet, detaljen gjorde forskellen. Men det var en god samtale og en god oplevelse.

Beskeden slog mig i gulvet, men kun for en kort stund. De positive tanker og den forankrede tro på, at et job venter på mig, lige rundt om hjørnet, fylder stadig min bevidsthed.

2 Replies to “Jobsamtale uden dun, med glatte og rystende ben”

    1. Tak skal du have frk. Struds, håber de krydsede fingre (og min vedholdenhed) bringer mig et job, snarest 🙂
      Kærlig hilsen Rikke

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.