Julehygge på arbejdet og total god kollega karma

juletrae-dagtilbud-december-2016

Jeg elsker det kontor og den afdeling jeg arbejder i, selvom der er arbejdspres er der altid god stemning. Det er uden tvivl, det sted jeg har arbejdet med den bedste trivsel.

Sidst i november var jeg til julefrokost, og helt seriøst har jeg aldrig nogensinde grint så meget til en julefrokost. Som fodnote vil jeg lige tilføje, at jeg var i bil, så var på ingen måde påvirket af alkohol 😉

Stemningen var tyk af, at man ville hinanden og julen.

Sådan er det også på de enkelte kontorer, gangen og sandelig også i vores formiddagspause.

For her har vi nemlig pakkekalender, og det foregår på den ret underholdende måde, at den som har fået en gave dagen i forvejen, skal ramme en dartskive, som er påsat et billede af hver af os. Ejermanden til det billede der bliver ramt, får naturligvis dagens kalendergave.

Det er så hyggeligt, og ganske godt for latteren, at der skal skydes med pile 😀

Alle gaverne er placeret under afdelingens juletræ, som står fint pyntet på gangen, og helt ærligt, så bliver jeg simpelthen så glad af det juletræ (der skal vist ikke meget til)

Hende jeg deler kontor med, er yderst juleglad. Så vores kontor er i den absolut mest pyntede kategori, dog på ingen måde ala Gertrud Sand, stilfuldt selvfølgelig.

julepyntet-kontor-december-2016

Måske er det helt almindeligt for jer med julekalender og juletræ på arbejdet, det har jeg ikke oplevet på samme måde før. Selv om det altså også var virkelig hyggeligt at være på skolerne og i bofællesskabet i december.

Det her er måske ekstra specielt fordi der netop er total god kollega karma året rundt.

Hvilke juletraditioner er der på din arbejdsplads?

nisseparret har fulgt mig siden jeg var kontorelev og de har fulgt mig siden.
nisseparret har fulgt mig siden jeg var kontorelev – de står troligt på mit skrivebord hvert år og minder om gamle kolleger.

 

2 kommentarer Tilføj dine
  1. Vi har et stort juletræ og udover julefrokost (i morgen), så spiser vi frokost sammen den sidste dag inden ferien. Vi har haft julekalender nogle år, men ikke i år. Til gengæld er her pyntet op som altid og vi drikker kaffe af vores julekrus 🙂 kh. Birgitte

    1. det lyder også hyggeligt, måske det er meget almindeligt med et juletræ! Kaffe at julekrus højner absolut julestemningen 🙂 kh Rikke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.