Kærlighed

 

Forord

Dette indlæg begyndte jeg at skrive i april måned 2022. Jeg var overvældet over den kærlighed som siden Michaels sygdom blev konstateret strømmede til os. I takt med at sygdommen udviklede sig, blev strømmen af kærlighed ved, på så vedholdende en måde. at jeg for at finde ro og fred med frygten og sorgen. Måtte begynde at åbne mig for at tage i mod den.

Her starter det jeg skrev i april.

Kærlighed! er ALT som betyder noget, det er hvad jeg har lært de sidste mange svære uger og måneder.

Jer, som kender mig, ved måske, at kærlighed egentlig altid har været mit sigte i livet. At kærlighed skal være grundstammen i alt, hvad jeg foretager mig og det jeg møder verden med. Det har jeg bevidst forsøgt at agere ud fra siden 2014. Ubevidst vidste jeg som barn, at kærlighed kunne gøre en forskel over alt.

Desværre lærte jeg ret tidligt at lukke ned for min kærlighed til både verden, andre mennesker og værst af alt også mig selv. Det er en del af min rygsæk, og det er ganske fint. For jeg har lært nogle vigtige ting, som jeg ikke ville undvære.

Nemlig at klare den livskrise min familie og jeg står midt i netop nu. Ikke bare ved at forsøge selv at være kærlighed, men også ved at turde modtage kærlighed.

Der er jo ganske stor forskel på at modtage og at give kærlighed. Det er sårbarhed på 2 vidt forskellige måder. 

Det kræver mod

Jeg indrømmer blankt, at der er flere tider og episoder hvor jeg har fejlet big time i at udleve, at netop kærlighed er grundstammen i det menneske, jeg forsøger at være.

Ganske enkelt fordi jeg ikke har haft modet til at sætte kærlighed i spil, i alle de situationer jeg burde. Jeg har med andre ord ikke altid haft modet til at stille mig et sårbart sted.

Det er der jo mange årsager til, som jeg har brugt år på at undersøge og grave i, for at forstå. Fordi jeg netop gerne vil have det mod til at stå i verden med alt hvad der er mig. Kærlighed som det største og første jeg møder andre mennesker og mig selv med.

At modtage kærlighed er sårbart.

At give kærlighed er sårbart.

Kærlighed er en stærk kraft som har drevet mig, med en nærmest uudtømmelig energi beholder. 

De sidste mange måneder, har jeg haft modet til at sige hvad jeg har brug for, og hvad jeg kunne tænke mig. Jeg har turde stille forventninger til de mennesker, som er vigtige. Det har været hårdt og krævende. Fordi de kunne sige nej, og dermed give mig en oplevelse af svigt. Jeg har gjort det alligevel, og nogle har sagt nej, men hvor har jeg fået mange ja’er og meget accept.

Jeg har egentlig altid tænkt, at et nej var lig med manglende kærlighed og at jeg ikke betød noget for andre, hvis de sagde nej. Det er en helt skæv selvforståelse og et gammelt mønster jeg endegyldigt har ladet slippe sit tag i mig.

 

Kærlighed har min ryg

De sidste mange måneder har lært mig helt vildt meget om kærlighed.

Jeg har lært at kærlighed og tillid har min ryg. Det lyder måske virkelig skørt, at begreber som kærlighed og tillid kan have min ryg.

Aldrig nogensinde har livet været så svært for mig, som det er nu, og aldrig nogensinde før, har jeg følt mig så tryg i livet.

For jeg er fuld af tillid til at kærlighed hjælper os igennem det her.

Når det hele er for meget

Hver eneste dag føler jeg mig smurt ind i kærlighed af mennesker som den ene gang efter den anden har min ryg, når det hele er så svært at jeg bryder hulkende sammen. og jeg ikke har flere kræfter til at komme igennem udfordringerne. Kærlighed løfter mig op og trøster mig, som intet andet kan gøre.

Vi kan ikke ændre på, at kræften ødelægger en del af os, og skaber ar på vores sjæl, som på en måde altid vil være i os. Som den voksne er det min vigtigste opgave, at de ar, vi hver især får, er så små som mulige. Det er et stort ansvar.

Når vi engang kan se tilbage på det her, håber jeg, at vi kan se hvor stor en forskel kærligheden gjorde. 

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.