web analytics

Kan det virkelig passe

I går i mens vi hyggede med daddelkugler, te og snak om dagen, blev både Michael og jeg ramt af noget der føltes, som en spand kold vand.

Malthe fortalte, at han og en klassekammerat havde aftalt de skulle lege sammen. Han sluttede af, med at hæve stemmen og konstatere meget bestemt “vi leger ved ham” hvortil jeg svarer “jamen Malthe er du flov over os” ???? Alt i mens jeg tænkte, at det kan umuligt være tilfældet, for vi er da meget fede forældre. Det blev dog hurtigt afkræftet, for svaret til mit spørgsmål var et rungende og klokkeklart JA….

Vi er ellers ikke sådan at lukke munden på, men der fik han os på en gang (2-0 til Malthe) da vi havde samlet os, spurgte Michael hvorfor han dog var flov.

svaret var “Fordi i altid snakker med mine kammerater”

Vi forsvarede os straks med, at vi jo er nødt til at svare dem når de kommer hen og snakker – men det måtte vi ikke “for det er simpelthen for flovt” 😀

Det er nu ikke vores plan, at ændre opførsel, for vi nyder begge den der hyggelige snak med klasse og børnehavekammerater i hente og bringe situationer. Men vi er rystede over, at vores søn på 7 år (ja jeg skrev 7 ikke 15) allerede er nået dertil.

Vi er vist de heldige indehavere af en 7-årig tween (svigermor, tween er en forkortelse af betweenagers, den aldersgrupper som hverken er små eller teenagere ;-))

 

4 Replies to “Kan det virkelig passe”

  1. Hej Rikke.

    Tak for oversættelsen. Dette er nu bedre, at han siger fra og ikke som hans far præsenterede sine kammerater, mens man tog solbad i haven. OG de blev stående og stående indtil jeg sagde, der kommer saftevand m.m. senere. Dette skete hver gang.

    Kh
    FF

    1. Hej Marianne
      Tak for din kommentar. Er helt ødelagt af et latteranfald, for din kommentar fremkaldte altså virkelig sjove billeder.
      KH
      Rikke

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.