Kan man pjække fra babysvømning i sin barsel

Jeg pjækker fra babysvømning i min barsel

Efter et familiebesøg på Sjælland i weekenden, orker hverken jeg eller baby, at tage til babysvømning, nu sover hun i barnevognen. Mens jeg pjækker.

pjække, barsel, babysvømning, selvkærlighed, på tur

Kan man pjække når man har barsel også endda fra babysvømning?

Jeg ved det ikke, hvis man som jeg, er opdraget til at være en pæn pige. Der overholder aftaler og i øvrigt behandler andre, som jeg gerne selv vil behandles.

Så pjækker man jo ikke!

Ikke desto mindre, har jeg besluttet, i et anfald af træthed, at jeg lader roen sænke sig over mig selv og tøsebarnet.

Så hun ligger nu i barnevognen og vugger til vindens pusten. Lyder det ikke ret skønt?

Jeg sidder og nyder en varm kop kaffe, mens jag af dårlig samvittighed flyver op i mig, hver gang telefon og I-pad kommer med en påmindelse om, at babysvømning starter! og nærmest skriger mig ind i hovedet, at jeg skal lette en vis legemsdel og komme i gang.

Familie besøg på Sjælland

Faktisk har hele huset været lammet af en vis træthed til morgen. Yngste sønnen mente bestemt ikke, at han havde haft weekend i mere end 1 dag, og det altså er unfair “for man har fri i 2 dage”

Manden hoppede med på dén vogn og konstaterede, at han ikke var motiveret til at arbejde, og mente nok, at næste gang vi skulle på familiebesøg på Sjælland, så måtte vi køre en fredag!

Vi var afsted lørdag.

Det var en helt igennem dejlig dag. Begge drenge nød at besøge deres elskede faster og de formåede endda, at opføre sig helt rimeligt, med et par enkle udfald.

Pæn opførsel eller bare et held?

Værtsparret mente ikke, der ikke var grund til at irettesætte. Skal man som forældre ikke opdrage når man er på besøg?

Svigerindens mand, spurgte, om vi var klar over, hvor sødt Malthe var kommet med værtindeblomsten. Han havde pænt stået i gangen og ventet, så han ikke gik ind i stuen med sko på.

Jeg hælder nu mest til, at det var fordi blomsten var større end ham selv, og der ikke skulle ret meget til, før både blomst og ham selv ville vælte.

Måske skal jeg lade tvivlen komme Malthe til gode.

Babyudstyr i lange baner

Faktisk gik både min mand og jeg glip af det rørende øjeblik, fordi vi sansede med at pakke tøsepigen og alle hendes pakke-nelliker ud.

Det kræver altså sygt meget udstyr, at have en baby og 2 større brødre med på tur en hel dag!

Selvfølgelig havde vi alligevel for lidt tøj med. Det var faktisk høne koldt, men vi havde satset på shorts, og absolut ingen overtøj.

Jeg er egentlig ret sikker på, at svigerinde med familie drog et lettet suk, da vi vente snuden mod Jylland efter aftensmaden. Dermed blev vi ikke så længe, som antallet af tasker ellers indikerede.

Afsked med den pæne pige der ikke tør pjække

Men kan man pjække når man har barsel?

Jeg sidder stadig med dårlig samvittighed. Men trods den, er jeg blevet enig med mig selv om, at den pæne pige, har fyldt alt for meget i mit liv de sidste 36 år.

Hun skal have et los i en vis legemsdel, så det handler knapt så meget om pligter, men mere om lyst.

I dag faldt det sådan ud at svømning tabte, til en formiddag med morgenhår og roligt tempo.

Som flyvende farmor har konstateret i en sms: GOD beslutning!

Så man kan godt pjække, når man har barsel og der er ingen grund til dårlig samvittighed.

Rigtig god dag til alle derude 🙂

kærligst Rikke

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.