web analytics

Klar til nye horisonter

Vi glæder os til nye horisonter, det kan der vist ikke være nogen som er i tvivl om, hvis de har fulgt med her på bloggen 🙂

Du kan eventuelt læse et indlæg om vores hussalg her

Hussalget går sin vante gang, i mens vi glæder os til at finde vores nye hjem og et kæledyr. For det kunne vi nemlig rigtig godt tænke os at få.

Siden vi satte til salg i starten af juni måned, har der været 5 fremvisninger. Som efter ejendomsmæglerens udsagn er gået godt.

Det er selvfølgelig dejligt, at de mennesker som ser vores hus kan lide det, og ikke mindst, at de kan se sig selv bo her.

Men der skal jo et salg til, før vi kan begynde at flytte os mod de nye horisonter, som venter på os derude et sted.

Vi glæder os alle helt vildt, på hver vores måde.

For vi voksne har været klar over i lang tid, at vi ikke boede i det hus, vores børn skulle vokse sig flyvefærdige i.

Derfor er det virkelig en befrielse at have sat huset til salg.

Børnene kender ikke til, at bo i andre huse, så de ved ikke hvordan dét eventyr bliver.

Vi prøver at snakke så meget om det, at det giver dem vished og alligevel ikke så meget, at de bliver utrygge.

Det er selvfølgelig en balancegang.

Et kæledyr

Vi ved ikke noget som helst om hvornår det bliver en realitet at vi flytter.

Men vi ved, at vi vil have et kæledyr, når vi er kommet på plads i vores nye hjem.

Både min mand og jeg er vokset op med kæledyr, og det er bare rart at have et dyr omkring sig.

Præcist hvilket dyr det bliver er vi lidt usikre på, det afhænger jo også af huset.

Lige netop det at vi kan gå og snakke om og glæde os til, hvad den nye horisont kommer til at indeholde, det gør vi kan holde ud.

Men jeg glæder mig personligt til at “give” vores hus videre til nogle mennesker, som mangler et dejligt hus som vores.

Hverdagen går

Egentlig går langt de fleste dage, uden vi snakker ret meget om hussalget og de nye horisonter. Det kommer mest op i os, når der er en fremvisning.

I starten var vi selvfølgelig meget spændte på hvordan hussalget ville komme fra start.

Men her 10 måneder inde i hussalget, er vi forholdsvis afslappede med det. Og alligevel ikke, for der er jo det hus som vi begge drømmer om. Det hus som vi kan se vores børn og os selv i.

Vi prøver at have is i maven og se hvad der sker.

Også er der selvfølgelig lige det med et kæledyr, der undersøger vi racer på hunde og katte, for at blive klogere på, hvad der ville være bedst til os.

Lige pludselig en dag, er vi kommet dertil, hvor vi skal have huset pakket ned og sætte kursen mod de nye horisonter.

Jeg tænker faktisk, at det er en ret fin måde, at komme igennem hussalget på, for det er ligesom et nødvendigt dødvande vi må igennem, for at komme til de nye horisonter.

Kærligst, Rikke

2 Replies to “Klar til nye horisonter”

  1. Det er en spændende proces Rikke. Jeg håber, det hele falder på plads for jer (jeg så salgs fremstillingen på jeres hus og vil gerne sige – det er et virkelig dejligt hus og super flot indrettet). Kh. Birgitte

    1. Tak for de pæne ord om vores bolig kære Birgitte. Jeg er helt enig med dig, det er en spændende proces, og helt ærligt så håber jeg snart at vi kan se en ende på hussalget. Rigtig god weekend til dig.
      kærlig hilsen Rikke

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.