Da vi købte en british shorthair killing

Efter at have ønsket os et kæledyr i virkelig lang tid, blev vi enige om, i foråret 2020 hvor corona havde sendt os alle hjem. At nu skulle det være. Derfor gik vi i gang med at undersøge markedet, for en British shorthair killing.

Den egentlige beslutning om hvilken kat det skulle være, blev truffet ud fra mange google søgninger på forskellige kattes sind og deres pelspleje. Helt fra starten af, var vi dog sikre på, at det skulle være en racekat. Grunden til vi netop valgte en British shorthair var, at den race ikke hele tiden skal aktiveres, men stadig er gode familiekatte.

Vores killing er typen der får grønne øjne, den hedder british shorthair silver shaded.

Kontakt til opdrætter

Det krævede et stort google arbejde og en pæn portion tålmodighed, at finde en opdrætter, der lige netop har british short hair silver shaded killinger.

Vi var også så heldige, at jeg faktisk kender en, som havde været opdrætter af racen, hun hjalp os godt i gang. Da jeg kun har kendt hende i en kort periode og hun i den tid har været inkarneret hundeejer, så blev jeg positivt overrasket over, at hun kunne hjælpe os i gang med købet.

Af omveje fik vi kontakt til en opdrætter som ventede killinger i løbet af nogle uger. Vi lavede en aftale med opdrætteren og ventede spændt på fødslen.

Den 22. april blev killingerne født (endelig 🙂 ) Vi var ellevilde, nu var killingerne født, levede og virkede raske.

Vi snakkede frem og tilbage om vi ønskede en han eller hun. Til sidst afgjorde vi det ved en simpelt afstemning. 3 i husstanden ønskede en hun, de 2 resterende en han.

På det tidspunkt var vi ikke klar over kønnene på killingerne og vi kunne i realiteten heller ikke vide, om de alle ville overleve. Men vi følte os ret sikre på, at netop én af de killinger, skulle ende med at bo hos os.

Ventetiden og besøg

Da kønnet på killingerne endelig kunne bestemmes, reserverede vi en hun killing.

Derfra var det bare at vente, hvilket til tider var svært.

I mens de små søde pels klump voksede. Modtog vi hver uge billeder og videoer fra opdrætteren, så vi kunne følge udviklingen. Undervejs forelskede vi os mere og mere i særligt én af killingerne. Det var altid den, som var forrest i legen og i at udforske nye steder.

Uden vi havde set den, ramte den os alle lige i hjerterne, og det var bare dejligt, at vi allerede på den måde skabte en relation til særligt en killing.

Da killingerne i juli endelig var så store, at vi kunne komme på besøg og se dem. Kørte vi afsted med virkelig store sommerfugle i maven. Opdrætteren havde forinden fortalt os, hvilken killing de havde tiltænkt os – og det var lige præcis den killing, som vi selv havde tænkt ville passe godt ind, i en familie med børn.

Nemlig den killing, som altid var forrest og med på den værste.

Vores hjerter smeltede fuldstændig over synet, af de bløde pelsklumper, som enten snork sov trygt og godt, eller legede. Men selvfølgelig lidt betuttede over, at fremmede mennesker kom og så dem.

Da vi kørte hjem, kunne vi næsten ikke afvente tiden til vores lille pels klump skulle hentes.

Navn og afhentning

Allerede da drengene var helt små, ønskede jeg en kat igen, men jeg var også klar over, at jeg ikke overskuddet til at lade et kæledyr flytte ind. Men allerede dengang vidste jeg, at vi skulle have en lille vildbasse af en kat, som skulle hedde Popcorn.

Det navn har fulgt mig i alle årene, og derfor gav de bare så god mening, at killingen i vores familie skulle hedde Popcorn, selvom stamtavle navnet er Lagartha. Det er da også et fint navn, men hos os er Popcorn det eneste rigtige.

Den 22. august var det dagen, hvor Popcorn skulle hentes hjem. Tøsepigen, Michael og jeg kørte mod det sønderjyske, med transportkasse og legetøj til hjemturen. Vi var virkelig spændte på, hvordan den lille pelsklump ville klare flytningen fra opdrætter til vores hjem.

Køreturen hjem var lidt hektisk, for den lille pelsklump blev køresyg, selvom min mand ellers kørte meget stille og roligt. Uden hurtige sving. Vores lille pelsklump var bare ikke vild med at køre bil.

De første timer hjemme

Vel hjemme igen, satte vi transportkassen i stuen og lukkede dørene, så der kun var adgang til et rum. Det var overvældende for killingen, selvom vi gjorde alt hvad vi var blevet rådet til, af opdrætter og fulgte samtlige hent-killing-hjem-råd.

Jeg tror faktisk, at det var ret god læring for os. For i vores hoveder var det jo en lille vildbasse vi havde hentet, som var klar på nyt. Men der var altså også en anden side af vildbassen, nemlig den forsigtige, den side var den mest fremtrædende det første stykke tid.

Selvfølgelig fristes jeg til at sige.

Jeg havde byttet lidt rundt på mine arbejdstider, så jeg var hjemme ved Popcorn den første dag. Den første tid med kat, skriver jeg mere om i et andet indlæg.

4 Replies to “Da vi købte en british shorthair killing”

  1. Tillykke med jeres nye kæledyr. Jeg kender flere som har fået nye dyr (også for første gang) her under Corona. Heldigvis har de alle lavet et godt forarbejde og research og fået det helt rigtige dyr til dem 🙂

    1. Tak 🙂 da vi har snakket om kat eller hund i mere end 10 år, så kan man vist ikke sige, at vi kører på corona-kæledyrsbølgen. Vi nyder den glæde pelsklumpen giver os hver eneste dag. Men jeg tror også, at det var vigtigt at vi ventede til vi havde overskud til at have et dyr. Ellers er jeg ikke helt sikker på at glæden havde været så stor som den er.
      Tak for dit besyv – og rigtig god eftermiddag.

      kærlig hilsen
      Rikke

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.