web analytics

Kontrol af jordbærmærke

Turen til OUH gik særdeles godt, når man ser bort fra det faktum, at vi helt sikkert opførte os, som jyder der var kommet ind med 4 toget!

Da vi endelig havde fundet en p-plads, gik vi mod indgang syd. Det var nemt, det svære kom, da vi stod i elevatoren og prøvede at ende på 1. sal ved plastik kirurgiskafdeling Z. På overblikssedlen i elevatoren var 3 A3 sider (tætskrevne!) med afdelinger, etagenumre, afdelingsnumre og bogstaver for hver afdeling. Vi trykkede på det, vi mente var 1. sal/afdeling Z – hvilket betød, at vi endte på 11. etage og Gud ved hvilke afdelinger, den etage indeholder. Heldigvis steg et par søde læger “ombord” og de så åbenbart desperationen i vores øjne (vi havde nemlig begge tabt mælet, og det sker sjældent på en gang, og formåede derfor ikke at spørge om vej) så de fik guidet os, til at trykke på det rigtige etagenummer og fortalte os endda, i hvilken side af elevatoren vi skulle stige ud 😀 herefter lykkedes det at finde rette afdeling 🙂

Præcis til aftalt tid, blev vi kaldt ind, af en særdeles behagelig læge. Der ikke så igennem os, og sørme også skabte kontakt til tøsepigen, inden han gjorde tegn til, at undersøge hendes jordbærmærke. Det var godt nok dejligt.

Han kunne fortælle, at jordbærmærket var helt almindeligt, og så fint ud. Det kunne måske finde på, at vokse yderligere, men det regnede han nu ikke med. De fleste jordbærmærker forsvinder omkring skolealderen, andre først omkring 13 års alderen. Når det sidder i nakken og ikke generer på nogen måde, lader de det helst side. I øvrigt oplyste han, at hver 4. pige har et jordbærmærke (det tal overraske os lidt, vi havde ikke regnet med så mange har et jordbærmærke. I øvrigt er der lidt større risiko hvis børnene er for tidligt født (tøsepigen er født til termin, fødslen blev sat i gang)

På vejen hjem shoppede vi lidt ting vi manglede til tøsepigen og købte endda 2 julegaver. Vildt ikke? Tror aldrig, jeg tidligere har købt julegaver den 27. Oktober!

Hvornår starter du med at købe julegaver? Bliver de købt i sidste øjeblik, eller er du i god tid? Og ved du præcist hvad du går efter?

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.