kriser

Når kriser rammer os, reagerer vi forskelligt. Der er vel ikke en reaktion der er mere rigtig, fremfor en anden. Om man pudser et stuegulv, gør rent, løber eller lave marmelade. Er handlingerne vel udtryk for, at man føler sig magtesløs! Og man føler, at handling gør det nemmere, at tackle krisen!

Måske, skal vi ikke være så bange for frygten, det at være på dybt vand. Måske skal man turde sige højt “Jeg er bange” For hvad er der galt i at sige det højt? Ingen kan fjerne frygten, men måske bliver frygten mere spiselig, af at blive delt! Personligt tror jeg ikke, at man skal være så bange for, at sige til sine nærmeste, når man har brug for dem. Brug for støtte og brug for en skulder, først at græde lidt ud ved, siden at grine med.

Handler det ikke om, at stå sammen med de mennesker man holder af? at turde indvie de nærmeste i, når man har brug for dem?

Kommer man i det hele taget ikke længst med kærlighed og nærhed til de mennesker man omgås og holder af?

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.