web analytics

Linedanser i hverdagen

2019 flyver afsted med en hastighed, som jeg har svært ved at følge med til. Har du det mon også sådan?

I hverdagen føler jeg mig som en linedanser, som efter bedste evne balancerer aftalerne mellem hinanden.

Det er helt ærligt en lidt frustrerende følelse, fordi jeg oplever mig selv komme tilbage til nogle mønstre, hvor jeg sætter mine egne behov til side. Til fordel for … hvad egentlig?

Lige det spørgsmål kan jeg ikke svare entydigt på, og måske kræver det heller ikke, at jeg roder rundt i navlen og analyserer en helt masse.

For jeg føler jo hvad jeg føler, det er vel nok!

Behovet for, at jeg skal blive bedre til at få gået mine daglige ture, mediteret og få skabt plads til roen inde i mig selv. Det er ikke til at tage fejl af.

Linedanseren smutter

Selvom det står helt tydeligt for mig, hvad jeg har brug for, så undres jeg over, at linedanseren smutter sådan rundt på linen.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om jeg mon har for høje krav til mig selv? og for mange ting jeg gerne vil regne ud?

I stedet for at tage en dag af gangen og få det allerbedste ud af den.

Måske skal linedanseren smutte rundt på livets snor?

Måske er det okay, hvis linen ind i mellem er slap og andre gange stram, og klar til at træde ud på.

Måske ….?

Tak fordi du læser med. Jeg håber du bliver inspireret til at forfølge din vej i livet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.