web analytics
Familieliv 2+1+3

Lørdag formiddag og alderstanker

Lørdag formiddag. Børnene og jeg starter stille, netflix og ipads gør deres til at lørdags hyggen er intakt, selvfølgelig er vi alle iført den helt rette beklædning til sådan en formiddag, nemlig nattøj 🙂 Himlen bliver mere og mere mørk, havde tænkt vi skulle en tur i den lokale skov over middag. Men ikke i regn, så kommer eftermiddagen til at foregå med bagning af boller og hygge, måske med en bog på ynglingspladsen.

Michael er på arbejde i dag, sådan er det nogen gange. Men jeg glæder mig stadig til han kommer hjem og er klar til weekend. Synes jeg savner ham, selvom jeg ser ham hver dag. Der er bare aldrig rigtig mulighed for de gode snakke og for tiden, hvor vi ligger i sofaen og nusser lidt. Men de sidste uger har også været ret crasy.

Vi har haft en dejlig uge. Den har været fyldt med gode mennesker, grin og en hel del fødselsdagsplanlægning. Men nu falder det hele mere og mere på plads, og jeg tror det bliver rigtig godt. Alligevel er man (i hvert fald jeg) altid lidt nervøs for, om en fest nu spænder ordentlig af. Er der mad nok? (det tænker alle kvinder vist, og der er ALTID nok ;-)) kan folk snakke sammen? opstår den der gode stemning som er et resultat af god stemning, god mad og ikke mindst god rødvin? 🙂  fungerer køkkenet?  er der noget vi har glemt?

Sidste lørdag var jeg sammen med pigerne i vores BTN klub. Det var årets første “møde” og vi hyggede igennem. Efterhånden har vi set hinanden i noget der ligner 9 år på den måde, så vi kender hinanden ret godt og har fundet en plads med hinanden hvor tavshedspligt, dyb snak og høje grin er et virkelig godt mix i løbet af dagen. Sidste gang var ingen undtagelse. Da vi har et medlem, som i løbet af året bliver 40 år og hun viser sig at have lige så stor alderskrise som jeg. Faldt snakken en del på alder – hvad var det bedste årti? 20’erne, 30’erne eller 40’erne. 2 medlemmer fyldte 40 i 2013, så de kender jo 40’erne 😉 De var ikke i tvivl, 40’erne havde givet dem en helt anden ro og accept af tingenes tilstand. Må indrømme, at jeg blev lidt lettet over at høre ordet ro – for det er jo lige det jeg efterlyser og det Michael og jeg har så mange snakke om at skabe. Men hvad hjælper det, at hovedet har brug for ro, når kroppen sidder og trommer og skal VIDERE og det helst hurtigere end man egentlig er klar til… Måske bliver 40’erne gode?!

Hvad har været dit bedste årti so far?

 

En kommentar

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.