Lydbøger – 3 gode lydbøger

oasetid, hvor én af mine sønner har hapset et billede af mig, mens jeg lytter til lydbog

Lydbøger har for alvor vundet indpas i mit liv. Som barn elskede jeg at lytte til lydbøger, mens jeg dagdrømte eller tegnede. Så lydbøger er bestemt ikke et nyt fænomen for mig.

Jeg lytter ofte til lydbøger når jeg er i bevægelse. Når jeg laver mad, når jeg stryger, ordner vasketøj, gør rent eller ind i mellem på mine gåture. Egentlig, kan jeg nu allerbedst lide at lytte til naturen, når jeg går, det understøtter ligesom hele tanken bag at jeg gå. Når jeg kører til og fra arbejde. Eller som på billedet, når jeg tager lidt oasetid.

Lydbøger er virkelig god adspredelse.

Hvide blomster af Sissel-Jo Gazan

Hvide blomster er en eminent roman. Undervejs måtte jeg google forfatteren, fordi jeg blev nysgerrig på det menneske, som skriver så utroligt godt. I flere dage efter jeg havde hørt sidste strofe, længtes jeg efter bogen og dens personer.

Kort fortalt handler bogen om Jenny, som bor med sin mor på Samsø. Jennys mor er tatovør, og det er hendes morfar også. Jenny interesserer sig for botanik. En piges forsvinden på Samsø, bliver starten på en udviklingsrejse for Jenny. Hun opdager familiehemmeligheder, en stormende forelskelse og hun opsøger kontakt til hendes fars enke.

Jeg giver bogen 5 kaffekopper, fordi jeg elsker alt i bogen; personer, steder, skrivestil og handlingen.

Stadig mig af Jojo Moyes

3. bind i rækken om Louisa Clark. Jeg hørte bogen over få dage, fordi den simpelthen rørte mig. Jeg måtte tørre mine øjne flere gange undervejs fordi den ramte noget virkelig genkendeligt i mig – og sikkert også vil gøre i dig. Det der med at finde sig selv, og at følge de inderste længsler, dét rammer.

I stadig mig efterlever Lou virkelig Will’s ønske om, at hun skulle leve livet. Hun forfølger kærligheden og får øje på hendes personlige styrker.

Jeg giver bogen 5 kaffekopper, fordi den rammer mig i hjertet som den gør.

Her kan du læse min anbefaling af Mig før dig.

Hvor flodkrebsene synger af Delia Owens

Min svigermor har anbefalet mig denne bog, hun skrev at den skulle jeg virkelig læse. Det havde hun helt ret i. Romanen handler om Kya Clark, som vokser op i 1950’erne i sumpskoven ved North Carolinas kyst. Hun bliver forladt først af moderen så hendes søskende og til sidst også faderen.

Romanen er en gribende opvækstroman krydret med kærlighed og et mord, som måske er begået. Spændingen bliver trukket helt til sidst.

Jeg giver bogen 5 kaffekopper. Vil du kun læse én bog i år, er det “Hvor flodkrebsene synger” du bør kaste dig over.

God lytte- eller læsefornøjelse

Jeg håber, at du er blevet inspireret til at kigge nærmere på bøgerne, ud fra mine korte beskrivelser. Hvis du har en bog, som du tænker, at jeg skal læse. Må du endelig dele den med mig i kommentarerne. Det ville jeg elske.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.