web analytics

min lovprisning har også en bagside

Efterhånden har jeg skrevet meget om, hvor godt vi befinder os med de valg vi har truffet for vores dagligdag. Det kan du blandt andet læse om her og her.

Tid er bestemt den fordel, som er størst og som vi mærker hver eneste dag.

Men tid hænger jo i den her forbindelse sammen med penge. For sådan en ændring af hverdagen kræver selvfølgelig, at man har den økonomiske mulighed. Det havde vi, til dels i hvert fald. Ikke alle vores drømme kunne indfries på samme tid, og det er faktisk okay. Selvom min tålmodighed udfordres.

Men, jeg kan mærke på os alle, at vi trives godt med de tiltag vi har gjort. Faktisk har det været en større udfordring, end vi havde tænkt. Det med at Michael rent faktisk er hjemme langt de fleste aftener. Børnene og jeg havde jo en indgroet rytme, som vi lige skulle vende os til, der kom en og havde meninger om 🙂 Både af den gode og dårlige slags.

Økonomisk betyder det, at vi skal tænke os om. Det betyder, at vi ikke har råd til at have den rengøring, som vi købte os til tidligere. Vi tænker meget over madspil, madplaner og forbrug generelt. Altså “luksusproblemer” som bestemt er sunde for både voksne og børn i husstanden. For vi har virkelig brugt mange dumme penge!

Så her næsten 4 måneder efter vores ændringer trådte i kraft, må vi konstatere, at vi er godt på vej til at få skabt os den virkelighed og hverdag vi gik og ønskede.

Der har været ting som virkelig krævede at vi kiggede hinanden dybt i øjnene og fik gode og ærlige snakke. Det kom nok lidt bag på os at det var nødvendigt, men snakkende har skabt forståelse og accept af hinanden som enkelt individer. Bestemt udviklende og sundt for parforholdet.

Så selvom jeg plages af en forfærdelig utålmodighed for at komme i gang med de næste trin af vores fremtidsplaner, så har jeg det forbavsende godt med at være lige her og suge hver dag til mig.

6 Replies to “min lovprisning har også en bagside”

  1. Det er så fedt, når man rigtig kan se effekten af ens tiltag. Min kæreste og jeg har ikke fælles økonomi, så det er ikke altid til at se, om ‘spareplaner’ virker. Glæder mig til at høre om hvad I skal i fremtiden 🙂 kh. Birgitte

    1. Jeg glæder mig også til at fortælle om hvad der skal ske på næste stadie i vores familie, men det forbliver en hemmelighed lidt endnu… Men jeg kan afsløre, at der bliver arbejdet på højtryk 🙂 og det er både spændende, nervepirrende og særdeles udfordrende lige nu og sådan fortsætter det også i juni.
      Enig, det er svært at se effekten af besparelser når man ikke har fælles økonomi, til gengæld kan du hurtigt gennemføre spareplaner – for du har kun dig selv at blive enig med 😉
      Kærlig hilsen RIkke

    1. Du kan tro vi nyder det Dorte. Det er nemlig bare fedt, når man finder ud af, at ens beslutninger er de helt rigtige. Selvom det føltes helt rigtigt, at vende bøtten, var det jo ikke ens betydende med at det ville være lykken. Så vi kniber os selv i armen og danser glade rundt 🙂 Kærlig hilsen RIkke

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.