Mojn hyggekilo

I et par uger har jeg været i gang med at tabe mig, selvom jeg synes det er både irriterende og flovt, så er jeg altså indehaver af nogle hyggekilo. Som har sneget sig fast på sideben, numse og mave. Som en anden flåt hænger de fast og har ikke tænkt sig at slippe sit tag, i hvert fald ikke uden kamp.

Så de får kamp.

Fra flere vinkler, angriber nemlig både i Fitness World og med mad 😉

Og det er altså bare godt, for jeg kan godt mærke, at det bare giver mere overskud og helt vildt meget velvære.

Det er ikke sådan, at jeg inden jul vil have tabt mig 15 kilo, for egentlig ved jeg slet ikke hvad vægten stod på, da jeg startede. Det handler om den fede følelse det giver, at være stolt af sig selv, sin krop og føle sig godt tilpas i det tøj man har på.

Jeg må nok desværre indrømme, at selv om jeg er 100 procent sikker på, at det var og er det helt rigtigt, at sige mit job op, så kan det stadig være særdeles angstprovokerende, at være på vej ud i nye eventyr, og der er det så, at Ritter (chokoladen) er blevet min bedste ven. For den trøster så dejligt, desværre holder det kun et splitsekund 😀

Så for nogle uger siden, bestemte jeg mig til, at NU måtte det simpelthen være nok. Jeg er nødt til at føle mig godt tilpas i min krop.

Der er sket mange tiltag undervejs og der er taget mange små skridt som tilsammen kommer til at udgøre et farvel til hyggekiloene. Håber du vil følge med i mit mojn 🙂

 

 

 

8 Replies to “Mojn hyggekilo”

  1. Håber du når dit mål 🙂 selv er jeg tilfreds når tøjet passer, ligemeget hvad vægten siger… men pt. strammer mit tøj altså lidt for meget, så jeg skal også snart til at gøre noget ved det. Kh. Birgitte

    1. Tøj der strammer er bare for irriterende, det var blandt andet en af mine grunde til at gå i kamp mod kiloene, er tilbage i et par bukser der klemte en hel del 😉 God fornøjelse til dig 🙂 Kh Rikke

  2. Vil I den grad gerne følge med i dit mojn! 🙂

    Trænger også selv til et spark i rumpetten mht. motion og sund kost, så det kunne jo være, man kunne blive motiveret 😉

    God kamp!

    1. Det lyder dejligt du vil følge med i mit mojn til hyggekiloene 🙂 du skal være hjertelig velkommen.

      Kender godt til det med et velment spark, er ret sikker på, at jeg har fundet min motivation nu. Men mere om det i et indlæg 😉

      kh RIkke

  3. Pingback: start på dagen - rosetid.dk

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.