Mor på sidelinjen

I går oplevede jeg mig selv som mor på sidelinjen, og det var faktisk ikke en oplevelse jeg var tilfreds med.

Vores kæphest herhjemme er at skabe ro og en hverdag hvor vi undgår hamsterhjulets uendelige rullen. Derfor postulerede jeg herinde i august, at det ikke var sikkert at drengene skulle gå til mere end svømning.

Men verden er jo statisk og i konstant forandring (udvikling?) derfor måtte vi have den holdning op til revision – og nu går begge drenge til fodbold.

Ud fra de synspunkter, at de virkelig brænder for at spille fodbold, og at det skaber kammeratskab med børnene i vores lille by. For vi har jo valgt at de går på skole i en anden by.

Tilbage til sidelinjen, i går var Jeppe til fodboldkamp. 3 kampe skulle holdet spille og for Jeppes vedkommende, de første officielle fodboldkampe i hans 6 årige liv.

Han klarede det egentlig ganske flot, men jeg holdt mig ikke tilbage for at komme med diverse “Kom så Jeppe stop ham” og “Jeppe, efter dem” og i den dur.

Kender i typen?

Det gør jeg – og jeg vil helt ærlig helst ikke være en af dem.

Det er 6-årige børn, de spiller 10 minutter og med 3 mand på banen. Helt ærligt, jeg må tage mit vinder instinkt, pakke det sammen og bruge det til noget, hvor det er bare en lille smule mere i orden.

For det der skrigeri jeg havde gang til kampene i går, det holder altså ikke.

 

3 Replies to “Mor på sidelinjen”

    1. 😀 ja det må jeg virkelig arbejde med, for alt med måde også forældres kampgejst i forhold til fodboldkampe og deslige 🙂 Kh Rikke

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.