Morgen langsomhed

Morgen langsomhed er vigtigt i denne tid, jeg gør virkelig en dyd ud af, at børnene og jeg får en langsom start på dagen. Jeg tror det er vigtigt for os alle. Michaels nætter er meget lange så han får serveret morgenpiller og sover videre. Så vi dyrker morgen langsomhed på hver vores måde.

Jeg sov over mig i morges.

Da vækkeuret ringede havde jeg en led hovedpine. Derfor blev jeg enig med mig selv om, at det var bedst lige at vente 10 minutter. Inden jeg stod op.

De 10 minutter blev til 90 minutter.

Jeg kan ærligt indrømme, at der ikke var meget langsomhed og nydelse over morgenmaden. Det var et effektivt samarbejde mellem børnene og jeg, som fik det hele til at lykkes.

Ikke en specielt nydelsesfuld morgen.

Men dog stadig en god morgen. Vi havde ikke den hyggelige morgenstund mellem 7-7.30 hvor vi spiser stille og roligt mens vi småsnakker og vågner langsomt i vores eget tempo. Det gør vi i morgen igen, også tror jeg vi alle nyder langsomheden endnu mere.

at mærke efter

Selvom morgenen var god, mærker jeg forskel i min krop. Hovedpinen er der til dels endnu, men der er også en fornemmelse af noget udefinerbart inde i mig.

Jeg tror det handler om, at jeg har bestemt, at selvom kræften bestemmer meget, og faktisk meget nemt kan gøre os mørke i bevidstheden. Så vil jeg have nogle lyspunkter, som jeg kan holde mig oppe på i løbet af dagen. Ellers bliver det for svært, at have overblikket, hjælpe Michael og se på, hvad han gennemgår af bivirkninger af behandlingen og kræften.

Fordi, der ikke har været den normale morgenlangsomhed, har jeg ikke haft mulighed for at finde mine lyspunkter, og det gør mig rodløs.

En rodløshed, som jeg kan mærke ikke gavner det overblik, jeg bliver nødt til at have. For at både Michael og jeg kommer bedst muligt igennem dagen.

Så har lavet en plan – en af dem var at sætte mig her og skrive, mens de smertestillende piller hjælper Michael i gang.

Når Michael hviler bruger jeg gerne tiden på noget praktisk eller at gøre noget som kan hæve energien i mig. Ofte kombinerer jeg det praktiske med musik eller en lydbog i ørerne. Så går det hele meget lettere.

I dag skinner solen, så jeg vil ud at gå og måske ordne et par krukker i haven.

efter orloven

På et tidspunkt når orloven er forbi, og Michael er kræftfri 🙂 skal vi igang med arbejdet igen. Jeg kan ikke undgå, at gøre mig nogle tanker om, ind i mellem, at jeg ærlig talt ikke synes, der var nok langsomhed i den hverdag.

Det var ellers en hverdag, vi havde tænkt nøje over.

Men kræften har fået mig til at tænke på, om jeg bruger nok tid på det vigtigste – eller jeg suser rundt og bruger for meget tid på noget som kun er vigtigt…. !

Jeg er ikke færdig med at mærke efter, det virker meget langt ude i fremtiden. En fremtid jeg i øvrigt ikke aner hvad byder på.

Så jeg tænker ikke mange tanker omkring den. Mærker bare ind i mellem, at der manglede prioriteringen mellem vigtigt og vigtigst.

Langsomhed gør godt, også selvom det er kræften som sætter dagsorden. Det kan jeg selvfølgelig ikke skrive og mene, uden at der råbes fra mit indre, at jeg hader kræften, at den er ond og jeg ville ønske ingen af os skulle have de kræft bekymringer vi har

Kære dig, jeg håber, at du i løbet af din dag. Tager tid til langsomhed for at mærke hvad der foregår inde i dig. For at give dig plads. Fordi du er vigtigst.

Rigtig god uge 🙂

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.