Når børnene rotter sig sammen

Nogen gange tager børnenes skænderier en drejning som kommer helt bag på mig. Der er 2 års mellemrum på vores fælles drenge. Lige nu, er den ene 5 og den anden 7. Ham på 5 har siden nytåret virkelig haft en voldsom trang til at udfordre verden, vi prøves alle af og det giver lidt gnidninger.

Storebror affinder sig ikke stille med, at lillebror i den grad går på opdagelse på hans værelse, ind i mellem kan den meningsudveksling udvikle sig til et rask lille håndgemæng. Når en af os så kommer og blander os i situationen mellem de stridende parter, sker der ofte noget helt uventet.

På ganske kort tid, ændrer situationen sig nemlig sådan, at de rotter sig sammen mod den af os, der trådte til som mægler. Pludselig er det os der skal “tale pænt til min bror” og inden man har set sig om, så er de gået med beskeden “kom bror nu går VI”

Det går så hurtigt, at man faktisk ikke når at forstå, hvordan det hele kunne vende sig sådan, men når man er kommet sig over chokket, så ender det egentlig altid med en vis glæde over, at de trods alt, holder sammen, når de føler sig angrebet.

og søskende sammenhold er vel godt?

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.