Når hensigten ikke rummer frygt længere

Det er gået op for mig, at jeg i de næsten 3 år jeg har blogget, virkelig har forandret mig.

Måske har det ikke været helt tydeligt her på bloggen.

Men bag kulisserne har der været gang i maskineriet.

Det er ingen hemmelighed, at jeg drømmer om iværksætteri, det kan man læse flere indlæg om.

Men hvad jeg også virkelig brænder for, er at flytte mig selv – og andre.

Den del er ikke kommet helt igennem til Jer læsere.

Personlig udvikling for at udleve drømme

I virkeligheden er det ret fjollet, for det bloggen jo handler allermest om, er at udleve de drømme vi hver især har.

Min erfaring er netop, at jo mere af dig selv du tør udvikle og sætte på spil, jo mere kan du flytte dig selv.

Præcis det, at jeg hele tiden bevæger mig tættere og tættere på min ultimative drøm. Har betydet, at jeg har arbejdet helt vildt meget med mig selv de seneste år.

I virkeligheden tog det nok virkelig fart, da jeg flyttede fra min eks kæreste.

Jeg har skubbet mig selv ud over kanten så mange gange, at jeg næsten bliver helt træt ved tanken.

Men mest stolt.

En hverdag hvor livet og hensigten var styret af frygt

For 15 år siden, var frygten for alt det jeg ikke kendte en virkelig stor del af at være mig.

Hensigterne jeg havde for mig selv, mit ældste barn og hans far, var alle styrede af frygt.

På intet tidspunkt drømte jeg frit og uden frygt.

Præcis hvad der forandrede det, er jeg ikke bevidst om, men et eller anden fanden i voldsk hankede op i mig.

Drømme, tanker og idéer hjemsøgte mig om natten, når jeg gik tur eller dagens andre gøremål blev gjort.

Seriøst, så skræmte de livet af mig, jeg havde det ene mareridt efter det andet om natten. Jeg vågnede og var grebet af frygt.

Men også nysgerrig efter om jeg virkelig kunne få et andet liv, skabe en helt anden base end den jeg havde og den jeg hidtil havde kendt.

Egentlig var jeg ikke klar over hvor og hvordan det nogensinde skulle kunne lade sig gøre.

Jeg havde nemlig fået konstateret leddegigt og var ærlig talt noget presset på mit helbred.

Der var virkelig mange årsager til, at jeg ikke kunne flytte mig selv, og kun små spirende drømme, der blev ved med at flytte mig mod noget andet, langt fra alt det kendte.

Kærlighed og glæde skulle være basen

Selvom jeg ikke vidste hvordan og hvor, så vidste jeg dybt ind i min sjæl, at kærlighed og glæde, skulle være alt afgørende fremad.

For mig var det nemlig ikke noget livet bestod af i ubegrænsede mængder.

Bekymringer, irritation og frygt var virkelig en stor bestanddel af mine tanker, og det forplantede sig ud i hele mit liv.

Alt blev vanskelligt.

Jeg tvivlede på alt og alle.

Mest af alt mig selv.

Grundlæggende var det ikke tilfredsstillende, fordi jeg altid prøver at se situationer og mennesker fra et positivt og anerkendende synspunkt.

Kærligst Rikke ♥

vil du læse flere af mine indlæg

del dine tanker, jeg bliver så glad

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg

2 Tanker

  • SVAR

    Sikke et indlæg Rikke. Mere om det tak 😊 og sikke en rejse! ❤

    • SVAR

      Tusind tak søde Lisbet <3 jeg lover der kommer flere af de indlæg, der er så mange "rejse-oplevelser" at dele 🙂
      Kh Rikke